Albergue Casa Barbadelo, Viley - Albergue privat Casa Garcia, Gonzar, ca. 26 km.
I aftes spiste jeg middag sammen med et hyggeligt ægtepar fra St. Moritz i Schweiz samt en forholdsvis ung fyr der hed Jonathan fra en af USA's stater, der grænser op mod Canada. Ægteparret var begge gået på pension. Han var tidligere controller i en emballage virksomhed, medens hustruen var tidligere sygeplejerske. Den unge fyr ejede en farm. Vi havde en hyggelig middag sammen i pelsestuen. Ægteparret havde rejst en del i Østen herunder Mongoliet.
Det regnede en del i aftes og i nat. Var vågen på et tidspunkt, hvor jeg registrerede, at det smaskregnede. Tænkte på, at vi skulle ud at vandre i det vejr - nu blev der ihvertfald brug for regntøjet. Valgte at trække soveposen op om ørerne så man ikke kunne høre den kraftige regn.
Vi var 7 på stuen. 2 ældre ægtepar og de 2 koreanske piger. Først kl. ca. 7.30 begyndte folk at stå op. Morgenkaffe i restauranten inden afgang, så klokken blev 8.10 denne morgen inden afgang.
Det regnede ikke ret meget længere, men jeg var klædt på til regnvejr i dag.
Efter få kilometer stødte vi på 100 km. stenen. Der er noget psykologisk i at der nu er under 100 km. til Santiago. Man begynder fra nu af at tælle nedad og glæde sig til mødet med Santiago om 4-5 dage. Samtidig er det lidt vemodigt, at projektet med vandringen til Jakobs grav nærmer sig sin afslutning.
Dagens vandring foregik stadig i den meget flotte og grønne natur med gamle egetræsskove m.v. og grøn skovbund af bregner m.v. Ruten passerede gennem mange særdeles små landsbyer bestående af nogle få huse og gårde. Kendetegnende var det, at mange af bygningerne var i forfald.
Efter ca. 18 km. kom jeg til Potmarin, der er en lidt større by. Jeg gik ind i midtbyen, hvor jeg fandt en bar med henblik på at få lidt at spise. Det blev til en god bocadillo med ost og bacon samt en fadøl.
Jeg var nu klar til de sidste ca. 8 km. til mit bestemmelses Gonzar. Solen var nu ved at få overtaget, så de sidste par timers vandring foregik faktisk i flot vejr.
Jeg gik og tænkte på, at min daglige vandring nu bare sker uden at tænke over det. I starten protesterede kroppen lidt i form af ømme muskler og led, men kroppen lærer og indretter sig. Nu kan jeg gå i timer uden problemer, hvis der ses bort fra mange højdemeter på kort sigt, bare jeg får lidt væske og mad ind med passende mellemrum, så er der næsten ingen grænser.
Mentalt er der tale om styrketræning. Man skal gå langt, fokusere og være vedholdene. Men samtidig fyldes ens sanser af indtryk - hele tiden. Det er godt og sundt. Og så har man tid til at tænke sig om - rigtig god tid.
Nu kan man jo gå hvor som helst. Når man vælger at tage til Spanien får man dog en anden ting med. Caminoen er gammel, rigtig gammel. Den er en indgroet del at spansk kultur. Fyldt med myter, mysterier og troende mennesker, hvilket tilfører den en dimension ekstra. Man kan ikke være upåvirket af dette stykke vej.
Såvel arbejdsmæssigt som personligt er det vigtigt at man sætter mål og kender dem. Jeg har ofte sagt, at har man ingen mål sejler man/livet rundt, da man ikke ved, hvad man styrer efter.
Jeg har under min caminovandring mange gange spurgt mig selv, er jeg på rette vej. Derfor er det en stor glæde, hver gang man ser en pil eller et tegn, der bekræfter, at man er på rette vej. Dette kan naturligvis også overføres til den enkeltes mål med livet.
Som bekendt er Caminoen i Spanien meget gammel. Jeg har ofte under min vandring tænkt på, at det må være irriterende for de små lokalsamfund, at der dagligt i sommerhalvåret måske vandrer 1000 mennesker gennem deres gårde og smalle gader. Det er ikke bare i år - nej det sker år efter år og har gjort det i mange hundreder af år. Tankevækkende!
Ankom til alberguet kl. 14.30 hvor jeg fik den reserverede seng anvist. Det var godt jeg havde reserveret, for kort tid efter måtte hospitalera melde alt optaget. Alberguet har plads til 40 personer i 2 rum. Jeg fik mig et bad, hvorefter det var tid til planlægning af næste dags overnatning, opdatering af blog m.v. Kender ikke nogen af de pilgrimme der bor her udover den unge amerikaner Jonathan fra i aftes, der også er dukket op.
Vi var 9, der spiste aftensmad sammen på alberguet. 5 forskellige hollændere, der havde mødt hinanden på Caminoen - alle pensioneret. En ung gut fra Hamburg kanten, Jonathan fra USA og en yngre pige fra Oslo. Vi hyggede os rigtig sammen med masser af snak og hygge. Vi var enige om, at der er stor forskel på de her "menu del peregrino". Menuerne i aftes var af de bedre og hertil gode rødvine fra flasker og ikke noget tyndt rødvin, som bliver serveret i kander. En "menu del peregrino" består af en forret, hovedret og en dessert. Normalt er der ca. 5 valgmuligheder indenfor hvert område.
For forretter typisk en til to forskellige supper, salattallerken, m.m., for hovedretter er det ofte 1-2 forskellige fisk, svine- eller kalvesteak med pomfritter, kyllingestykker, spaghetti, m.m. Desserten kan være en is, yougurt, frugt eller en kage. I aftes fik vi næsten alle en cheesecake til dessert. Til maden serveres vand og/eller rødvin af det gode mærke ad libitum.
Der er ikke wifi på alberguet, så oploadning må ske senere.
Et billede fra den delvis udendørs bar på alberguet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar