torsdag den 8. maj 2014

Dag 18, Terradillos de los Templarius til Bercianos del Real Camino

Fredag, den 9. maj 2014
Albergue de Terradillos de los Templarius ( Jacques de Molay) - Albergue Bercianos, 23,7 km.

Aftensmaden i aftes stod alberguet for. Min gode ven Sergio fra Italien, som jeg mødte i går sad jeg sammen med plus en fra Schweitz samt 4 franskmænd. Sergio samt schweitzeren taler også fransk, hvorfor det meste af snakken gik på fransk. Sergio er en dygtig musiker (ham der spillede mundharpe forleden aften) Pludselig hentede han alberguets guitar og så var der lagt op til fællessang ved vort bord. Vi sang den ene kendte franske og engelske sang efter hinanden. F.eks " oh when the Saint go marchen in" på såvel engelsk som fransk. Vi fik ikke lov så længe, da næste hold til spisning skulle overtage vore pladser. - en skam for vi var ved at få skabt en god stemning og sammenhold.

Dagens vandring lignede de foregående dage. Tidligt oppe og afsted kl. 06.30 uden morgenkaffe. Dejligt vejr. Første større by var Sahagun efter ca. 13. km. Her reddede jeg så min morgen-/formiddagskaffe. De sidste ca. 11 km. til Bercianos del Real Camino gik på en god sti langs landevejen. Det offentlige havde plantet platantræer langs stien, hvilket de skal have stor tak for, for det gav en vandring i delvis skygge nu solen efterhånden stod højt på himmelen. 



Alberguet åbnede først kl. 13.30 og da jeg ankom til byen allerede kl. 11.30, havde jeg lige et par timer, der skulle fyldes ud. Jeg gik tilbage til en bar med udendørs servering og fik mig her en stor bocadillo og et stor kold fadøl. Var tilbage ved herberget ca. kl. 12.45. Der var nu kommet ca 10 pilgrimme heriblandt Sergio fra Milano. Vi sad i skyggen og snakkede og Sergio fandt sin mundharpe frem og ventetiden blev pludselig meget hyggelig. Jeg fandt senere ud af, at Sergio er den gamle i et 10 mands orkester, der primært består af unge mennesker. Han spiller piano i orkesteret. 




Kl. 13.30 åbnede 2 hospitalera (kvinder) den store dør i alberguet og bød os ind. Vi blev af papirer på forskellige sprog gjort opmærksom på, at det var et kristent albergue, hvor der ikke var en fast pris men den enkelte kunne donere, hvad man nu syntes. Samtlige blev der gjort opmærksom på, at der var fællesspisning kl. 19.30 og efterfølgende en andagt mv i et tilstødende lokale (capilla).
Kendetegnende for de byer som jeg har passeret de seneste dage - med undtagelse af lidt større byer som Sahagun er, at der ikke er grundlag for forretninger i byerne, da befolkningstætheden er meget lille. Ofte kan man købe det aller mest nødvendige hos den lokale bar, hvis der er en sådan. På en gåtur her i byen i dag så jeg en salgsvogn, hvor man kunne købe ost, pølser og andre almindelige madvarer. Det minder mig om min barndom, hvor der kørte en sådan bil rundt på landet med købmandsvarer. 

Da der ikke er wifi her kan jeg få forløbet af resten af dagen med inden opdatering.

Om eftermiddagen gik jeg en tur i den lille by. Fandt Peter og Martin, som jeg flere gange tidligere havde talt med, udenfor en bar, hvor de sad i skyggen. Vi fulgtes ad til andet sted hvor vi sammen nød et par glas dejlig kold hvidvin. Peter og Martin er et par hyggelige fyre. Peter er 72 år og gik på pension for 10 år siden. Han var tidligere ansat som redaktionschef på dagbladet Die Bild i Hamburg. Martin er 62 år og kommer fra en forstad til Amsterdam. Han har tidlige ejet et edb-firma der har udviklet sikkerhedsløsninger for visa og MasterCard. Han solgte firmaet for 3 år siden og har siden da levet af salgsprovenuet, hvorfor han ikke har problemer med at få tid til at gå Caminoen.



Som tidligere nævnt var der fælles aftensmad kl. 19.30. Vi startede med en suppe af kikærter, som vi ofte får hernede. En ok suppe, - specielt hvis man er sulten. Herefter en pastaret og frisk frugt til dessert. 



Efter middagen var der samling i et tilstødende lokaler, hvor de der deltog alle sad i en rundkreds. Da det meste foregik på spansk, havde jeg lidt svært ved at få det fulde udbytte. Hospitalera fortalte lidt om formålet med at gå Caminoen og efterfølgende skulle vi hver på skift fortælle om vores formål med vandringen. På trods af sprogproblemer var det en rigtig god oplevelse. 
Vi sluttede med at gå udenfor for at se solnedgangen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar