mandag den 12. maj 2014

Dag 21, Leon til San Martin del Camino

Mandag, den 12.5.2014
Monestario de las hermanas Carbajalas, Leon, - Albergue Municipal de San Martin del Camino, 26,5 km.

Personalet tændte lyset kl. 5,55, hvorefter alle fik travlt med at komme op og gøre morgentoilette og pakke rygsæk. Inde ved siden af var der en person, der tændte helt vild af. Sergio fortalte mig senere i dag, at han havde fået stjålet sin mobiltelefon og var helt oppe i det røde felt. Nogle franskmænd forsøgte at berolige ham, men det blev det bare endnu være af. Normalt er der ikke problemer med tyveri på Caminoen. Alle har jo daglig behov for opladning af telefoner, IPAD, gps m.v., hvorfor der ligger telefoner m.v. alle steder, hvor der er en stikkontakt.

Caminosymbol af metal støbt ned i fortove og veje, som vejviser for at man er på rette vej

Kl. 6.20 var jeg på færden igen igennem Leons gader. Pile og markeringer i Leon er meget mangelfuld, men det lykkedes mig at finde den rigtige vej ud af byen. Den første time gik i byen hvorefter ruten resten af vejen i dag fulgte hovedvej N 120. Larmen fra de mange biler var irriterende. Ellers endnu en dag med rigtig flot vejr - passende temperatur og stort set skyfri himmel og ganske let vind. Perfekt.
Efter 15 km. og 3 timers vandring fandt jeg den første mulighed for morgenkaffe. Det blev udnyttet da jeg efterhånden var meget trænende og var ved at gå sukkerkold. Jeg havde haft muligheden inde i Leon ved siden af alberguet, men jeg udnyttede ikke muligheden 
Jeg mødte ikke mange medpilgrimme under min vandring i dag. Jeg konstaterede dog, at der var kommet nye personer til, som man ikke havde mødt før. Dette skyldes, at der er en del, som starter deres Caminovandring i Leon og vandrer de sidste ca. 300 km. til Santiago de Campostela.

Kort før byen, Villadangos del Paramo dvs efter ca 20 km. indhentede jeg Sergio. Han går ikke så hurtigt på grund af en knæskade, da han som ung væltede på en Vespa. Vi fulgtes ad ind til byen, hvor vi fandt en forretning, der kunne forsyne os med frugt, brød og drikkevarer. Under de sidste 5 km. til overnatningsstedet, San Martin del Camino, aftalte vi, at jeg ville fortsætte i mit lidt hurtigere tempo og så kunne vi senere mødes på alberguet. Men Sergio er ikke dukket op, han har nok fundet et andet sted.
Alberguet er et Mundicipal (kommunalt) - lidt skrabet, som de offentlige ofte er. Ingen Wifi mulighed, så jeg må på bar i byen for at komme på nettet og bl.a. opdatere bloggen.

Jeg har været igang med den store tøjvask af strømper, undertøj, bluse og bukser. Det er meget primitivt håndvask i en udendørs halvbeskidt vaskekumme. Men tøjet er forhåbentlig mere rent end inden jeg begyndte. 

Det var alt for i dag. Jeg vil nu gå på bar og få mig noget frokost for klokken er faktisk blevet ca. 15.00.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar