Dag 9, Navarrete til Azofra

Onsdag, den 30. April 2014

Albergue  la Casa de Peregrino, Navarrete - Alb.  Muncipal de Peregrinos de Azofra, 23,8 km.

Som nævnt i går var der fællesspisning i aftes, idet hospitalero havde kogt noget pasta og dertil lavet en ok salat. Hertil blev der serveret vand og rødvin. Jeg må indrømme at jeg manglede noget kødsovs. Jeg er og bliver aldrig vegetar. Vi var en blandet skare på 12 incl.  hospitalero. Helt usædvanlig var vi 4 danskere, men ellers bestod forsamlingen af forholdsvis ældre personer fra følgende lande: Tyskland (2 pers.), Frankrig, Norge, Canada, Holland, USA, Wales og Irland. Hertil kom hospitalero fra Spanien. Vi havde en hyggelig middag sammen. Kl. 20.00 gik en stor del af forsamlingen til messe i den lokale kirke. Jeg tog desværre ikke med, hvilket jeg fortrød, da jeg kunne forstå på flere, at det havde været en rigtig god oplevelse og hvor en person havde vist de fremmødte pilgrimme kirkens mange guldudsmykninget m.v.  Der kommer helt sikkert en ny mulighed senere på vandringen. 

Kl. 7.30 var jeg afsted ud af byen, Navarrete.  Højt til himlen, skyfri himmel og en let sval brise. Total i orden vejr.

Midt i Rioja´s vinland. Rød frugtbar lerjord, vinstokke på næsten alle ledige steder. Rioja ligger som en stor dal efter Pyranæerne, hvor det jo som bekendt regner ganske meget. Vinstokkene har netop sat de første blade og står som små knortekæppe på rad og række. Der er højt til himlen og alt er ok. I dag skal jeg gå 24 kilometer.  Som man går der på grusvejen kan man føle hvordan landets puls og ens egen er i samme rytme. De folk der bor langs ruten er også i overensstemmelse med pulsen. Her er dejligt. 

Midt som man går der, dukker der en motorvej op. Den ligger der som en stor flænge i landskabet og skærer Caminoen over, så man skal gå lang tid for at komme over. 

Det er en underlig ting sådan at blive revet ud af den tidløse stemning på vejen, for pludseligt at se sig omgivet af susende biler og travlhed, travlhed, travlhed.

Mest af alt mindede det mig om den travlhed man kan observere når man sidder i skoven og betragter den "renden til og fra" en myretue. Masser af myrer i lige rækker, af sted af sted af sted. Og lige som med myrerne kan jeg ikke lade være med at tænke på om de overhovedet ved hvorfor de har så travlt, eller om de bare gør lige som alle de andre 

Den eneste by jeg i dag passerede var Najera efter ca. 16 km.  Her fik jeg en hårdt tiltrængt morgenkaffe, cola og en bocadillo. Det meste af dagens vandring er gået direkte gennem store vinmarker.

Efter Najeda fortsatte jeg de sidste ca 6 km.  til mit bestemmelsessted, Azofra. Da klokken kun var ca. 12.30 da jeg kom hertil og da alberguet først åbner kl. 13,00 slog jeg mig ned på en bar sammen med flere andre pilgrimme for at få lidt frokost, som vi indtog ved et bord på fortovet. Det blev til et stykke godt spansk æggekage og hertil et glas koldt fadøl. Det du'r efter 25 km's vandring !

Under frokosten kom jeg i snak med en praktiserende læge ved navn Mike fra Køln. Vi havde en god snak om mit sygdomsforløb med hensyn til lungen og han kunne ikke forstå, at jeg ikke fik vaccinationer mod lungebetændelse hvert år. Det gjorde hans klienter. Så jeg har lige noget, jeg skal hjem og tale med min læge om. 

I dag har jeg bemærket, at forreste ciffer på tælleværket, der angiver distancen til målet "Santiago de Compostela" var ændret til 5, idet der nu er ca. 575 km. tilbage. Når man starter på en vandring og det endelige mål ligger ca. 750 km. fremme, kan det godt se fuldstændig uoverskuelig ud og virke uopnåelig. Derfor er det godt på Caminoen, som i så mange andre sammenhænge at nedbryde målet på nogle delmål. Jeg ved, at vandrer jeg de daglige etaper på ca. 20-25 km., som flere guidebøger anbefaler, vil man nå målet på de planlagte ca. 33 dage. Det har jeg det rigtig fint med. Dette er overskuelig - ca. 4-5 timers vandring netto og man har således meget god tid til de daglige faste gøremål og tid til at slappe af og hygge sig med andre pilgrimme. Nogle vælger at gå 10-20 km. længere pr dag. Hvad opnår de herved? - at det samlede tidsforbrug bliver mindre, men jeg tror ikke at kvaliteten af vandringen bliver så høj. Som man siger er målet for caminoen den daglige vandring og den oplevelse der ligger heri.

Albergue de Alzofra kan tilbyde et særskilt rum til snorkere. Dette har jeg ikke taget imod, da jeg ikke selv mener, jeg har et problem. Alberguet har 100 senge i dobbelt værelser og jeg syntes lige at tiden måske var inde til, at man kunne bo for sig selv, så jeg bor nu på et lille dobbelt værelse for EUR 15 for en nat.  Alberguet har en dejlig gårdhave med nogle få træer, borde og stole og et bassin med springvand. Her er sidder jeg nu og hygger mig med at opdatere bloggen. Desværre er der ikke gratis wifi her, men så finder jeg nok en restaurant i byen senere, hvor jeg kan oploade.

Dag 8, Viana til Navarrete

Tirsdag, den 29. april 2014

Albergueria Andres Munoz, Viana - Albergue la Casa de Peregrino, Navarrete, 22,5 km.

Efter en god nats søvn forlod jeg alberguet kl. 07.30. Tænkte, at jeg nok fandt en bar for noget morgenkaffe m.v., inden jeg kom ud af byen., men det gjorde jeg ikke, så det måtte vente til Logrono efter ca. 10 km.

Pilgrimsvejen fra Viena mod Logrono, er bestemt ikke en af de mest spændende på vandringen mod Santiago. Logrono er en forholdsvis stor by med masser af biler og forretninger. Disse storbyer passer ikke helt til min opfattelse af caminoen, der er mere kendetegnet ved ro og mulighed for fordybelse, tænke store tanker.  Logrono er en flot by, med masser af grønne velholdte parker. Ud af byen gik pilgrimsruten  ad en ca 7 km lang alle med træer og bænke. Senere skar ruten sig igennem vin- og kornmarker. Her er man overladt til sig selv sammen med bønderne ude på markerne. Ruten i dag har været meget flad og bestået af gode bredde veje/stier. Samtidig har vejret været rigtig fint i dag med en del sol, men ikke for varmt. 

På min tur faldt jeg også over en snegl på vejen i Spanien - betyder det regn ???

Endvidere så jeg en stork med unge på toppen af en mast. Et sådant syn er efterhånden meget sjældent i Danmark.

Nogen har spurgt hvordan man finder vej på Caminoen. Den franske rute, som jeg går af, er meget godt markeret med skilte og pile, så det giver normalt ingen problemer. Gennem Logrono i dag var der dog flere gange at man kunne være i tvivl om, i hvilken retning man skulle gå. 

Det officielle tegn for Caminoen er en muslingeskal på blå baggrund. Den har jeg åbenbart p.t. Ikke et billede af. I Pamplona havde byen nedstøbt metal caminosymbol i fortove, fodgængerovergang m.v.

 

De gule pile kan være malet på vejen, træer, huse, bagsiden af vejtavler og hvor man ellers kan male en pil.

Det er nu en uge siden, at vi forlod klosteret i Roncesvalles. Spredningen blandt pilgrimmene er nu stor, nogle tager længere dagsetaper, nogle går langsomt og igen nogle går hurtigere end gennemsnittet, for mit vedkommende hører jeg nok til den sidstnævnte gruppe på plan vej. Derfor har jeg idag på næsten hele strækningen gået i mit eget selskab og i længere perioder ikke kunne se andre pilgrimme. Det har jeg det rigtig fint med for øjeblikket. Jeg får mit sociale behov dækket om aftenen. 

Jeg var således fremme ved Albergue la Casa de Peregrino kl 12.45. Dette er et lille herberg med plads til ca. 20 pilgrimme. Jeg nyder, at være på de mindre alberguer, hvor der er mere ro og hygge.

Fint herberg og i dag en seng uden at være en køjeseng. Hospitalero laver aftensmad til dem der har meldt sig til, så vidt jeg har erfaret er vi mere end 12 der skal have pasta med pesto og salat hertil vand og vin. Der er ingen fast pris for maden, man betaler efter evne eller hvad man nu synes - kaldes donation.

I aftes mødte jeg 2 yderligere danskere eller rettere fynboer fra Fyn. Magnhild fra Norge og hendes følgesvend Gitte fra Taarbæk er senere dukket op her på herberget i løbet af eftermiddagen. For et øjeblik siden dukkede yderligere et par piger op - den ene en enkefrue fra Fjellerup, der har mistet både mand og søn i den senere tid. Hun ville bruge Caminoen til reflektion. Den anden pige var Margit fra Ærø, som jeg havde haft kontakt med inden min afrejse, idet hun ønskede en rejseledsager.

Nu vil jeg slutte for i dag og gå ud og nyde det rigtig gode solskinsvejr vi har haft i dag. Så er der middag kl. 19.00 og måske en messe i kirken kl. 20.00. Det er den første albergue der har tv så hospitalero har gjort os opmærksom på, at Bayern München skal spille mod Real Madrid i aften, så den kamp vil jeg også glæde mig til. 

Dag 7, Los Arcos - Viana

Mandag, den 28. april 2014

Albergue de la Fuente Casa de Austria, Los Arcos til Albergueria Andres Munoz, Viana, 18,5 km.

En caminovandring gør ofte, at man kommer til at kende sig selv lidt bedre ! Mit problem i går med, at jeg ikke kunne komme på internettet på hverken den ene eller anden måde gjorde, at jeg kommer i rigtig dårlig humør. Jeg kan ikke have problemer, som jeg ikke kan få løst. Dette er ikke noget nyt, men blev blot endnu engang bekræftet. Da jeg i dag kom frem til alberguet her i Vianna og fik internetforbindelse igen steg mit humør og overskud. Nu kører det igen .............  Jeg fik mit blogindlæg fra i går klaret og ser nu her i dagligstuen og skriver m.v. på livet løs.

Efter lidt morgenmad på Alberget i Los Arcos fik jeg taget det af rygsækken, som jeg måske ville få brug for i løbet af dagens vandring. Rygsækken blev forsynet med en adressepose ilagt EUR 7,00 med oplysning om ønsket distination. Jeg valgte destinationen Viana, skønt der kun er 18,5 km. til. Dette skyldes at alternativet er Logrono, hvortil der er 28 km. Jeg valgte den korte løsning, da jeg ej heller havde styr på, om  mine internetproblemer var løst - ellers skulle jeg jo endnu engang forsøge at løse det. Alternativt skulle blogindlægget skives på min iphone, hvilket samtidig betød, at jeg ikke kunne oploade kort og billeder fra mit kamera. Men det blev heldigvis løst jvf min indledning. 

En anden grund til at jeg valgte den korte løsning var, at første halvdel af etapen kunne være hård pga det hele tiden går opad og nedad. Ialt 669 højdemeter ( dvs meter man ialt går opad)

Los Arcos markerer på en måde grænsen mellem to landskabsskift. Vi forlader Nivarra og bevæger os ind i vindistriktet Rioja. Den eneste by med forretninger vi passerede i dag var Torres del Rio. Byen har en meget speciel kirke, Santo Sepulcro. Den er noget helt særligt på pilgrimsvejen, opført efter samme skabelon som kirken i Jerusalem. Kirken er bygget af Tempelridderordenen.

Efter Torres del Rio var der en lang strækning på ca. 10 km., som for mange anses for anstrengende, fordi det konstant går opad og nedad. Jeg nød vandringen, skønt jeg i perioder måtte gøre mange holdt, for at få luften og samle kræfter. Som jeg tidligere har skrevet nyder jeg de flotte landskaber jeg i dag har vandret i. Landskabet, der er kendetegnet ved stærke grønne farver, masser af vinstokke, der er begyndt at sætte blade samt det lange udsyn til bjerge og byer i horisonten. 

Jeg  nåede til Viana allerede ca. kl. 12.15. Herberget var netop åbnet. Fik et stempel i pilgrimspasset og betalt EUR 6 for en seng. 

De eneste der var på herberget var en flok flinke unge fra Korea. Det blev lige til et fælles billede i dagligstuen. 

Min rygsæk var desværre ikke ankommet endnu, så jeg lagde mig på sengen og hvilede mig lidt.  Senere dukkede Magnhild op sammen med Gitte fra fra Taarbæk, de havde fulgtes ad de sidste par dage. Gitte er nu efter snart en uge den eneste dansker jeg har mødt på caminoen.. Ved 14.00 tiden dukkede min rygsæk op og så var det tid til dagens obligatoriske bad m.v.

Inden aftensmaden blev der lige tid til at kikke lidt på byen, Viana, der har et citadel, der begrænses af storslåede huse. Flot rådhus og storslået kirke, Santa Maria, der begge er bygget i gotisk stil. Vi må sande, at katolske kirker ikke er gået på kompromis i pompøsitet og storslåede altertavler m.v.

              Santa Maria kirken i Viana.

Dag 6, Estrelle til Los Arcos

Søndag, den 27. april 2014

Albergue de Peregrinos, Estella til Albergue de la Fuente Casa de Austria, Los Arcos, 22 km. 

9 kg. - Er det forskellen på en fiasko og en god oplevelse?

Som jeg skrev i går, var jeg total udmattet efter dagens strabasser og jeg frøs på grund af en begyndende forkølelse. Jeg har erfaret. At min ene lunge ikke er nok til de udfordringer en camonovandring med 500 til 800 højdemeter pr. dag. For mig er det væsentligt at gennemføre mit projekt, men jeg vil gerne have gode oplevelser med hjem i bagagen.  Derfor besluttede jeg mig for at prøve med transport af rygsækken med undtagelse af det mest nødvendige. Dette har i dag for mig været en god løsning specielt på de etaper hvor der skal forceres mange højdemeter. Jeg nød min vandring i dag og glædede mig over at jeg ikke havde rygsækken med for det gik godt nok meget opad de første 10 km. Jeg måtte dog stadig nu og da stoppe op for at få luften. Nu føler jeg, at jeg går på samme vilkår som mine medpilgrimme, dog kan jeg stadig mærke at de har 2 "motorer", når der er brug for det.

Dagens etape kan godt kaldes "Den ensomme vandring", hvilket skyldes at man i 3 timer kun er overladt til sig selv og landskabet. Men samtidig betagende i en grad, som sjældent opleves. At man i Europa kan vandre i timevis uden at møde et menneske, kun overladt til naturen. Farven grøn har været meget karakteristisk i dag primært i form af kornmarker, skove og vinmarker. 

Byen Irache efter små 5  km, er kendt for et kloster, men for pilgrimme er byen nok mest kendt for, at det er her at den lokale vinbodega udover en vandhave med drikkevand, har opsat en hane med gratis rødvin til alle pilgrimme. Det er det eneste sted på hele pilgrimsturen, ja i hele verden, at der forefindes en vinhane til fri afbenyttelse. 

En stof del  af turen gik jeg i dag i mig eget selskab, da jeg lige havde lyst til at gå i min egen rytme og passe mig x selv. På slutningengen af ruten løb jeg ind i Frank fra Belgien.  Han havde problemer med knæene og havde tidligere stået en dag over. Vi havde en god snak, men da jeg nok pressede ham lidt i forhold til min normale ganghastighed skiltes vi efter ca. en halv time med hilsnen Buen Camino. 

Skønt jeg startede sent i dag var jeg allerede fremme ved mig herberg i Los Arcos kl. ca. 13.15. Herberget ef ikke så stort, måske på mange måder lidt primitivt. men der er masser af plads til hygge og samvær i en udendørs gårdhave, hvor vaskehøjet også kunne hænges til tørre i det gode vejr. 

På min vandring er jeg flere gange løbet ind i en frisk gut fra Korea. Da han også bor på herberget blev vi enige om at gå ud i byen og spise aftensmad sammen. 

Billy er 32 år og kommer fra Syd Korea hvorfra der er en del på Caminoen. Han har hidtil haft et job som koordinator for forsikringssalg i 200 banker for Samsung Insurance, men havde opsagt jobbet og ville lige gå Caminoen inden han skulle starte i andet job. Efter middagen gik vi tilbage til herberget. Jeg krøb i min sovepose, for jeg frøs lidt. 

Jeg har haft problemer med at komme på nettet på min IPAD, så jeg måtte i stedet bruge min IPhone. Håber at jeg får problemet løst ellers vil jeg ikke kunne oploade billeder. 

 

Dag 5, Puente la Reina til Estriella

Lørdag, den 26 april 2014

Albergo Padres, Puente la Reina  - Albergue de Peregrinos de Estellla 23,3 km 

I aftes sluttede dagen med en rigtig god buffet og vin/øl ad libitum på det hotel, som alberguet var en del af. Pris EUR 13 alt inclusive.  Jeg fik selskab af 4 australske midaldrende piger som var på Camino fra St. Jean Pied de Port i Frankrig og til Logrono. De havde købt en pakke med fly, hotelophold og transport af bagage fra hotel til hotel. En lidt anden caminoform. Vi fik en god snak om danske tv serier som var meget populære i Australien og så vendte vi også kongehuset, men jeg må erkende at se havde mere styr over børnebørnene end jeg havde.

Tilbage i seng kl. 21.30 - jeg faldt straks i søvn og vågnede først kl. 07.00 så det var godt til en træt pelegrino.

Dagens rute ville gå i naturskønne områder. Vi var nu ude af Pyrenæerne og kom ind i Navarras vinmarker.

Dagens rute er knap så hård som gårsdagens. Alligevel er der 786 højdemeter som skal klares.

Jeg bliver nødt til at indrømme, at for kraftige stigninger over for kort afstand er jeg ikke god til. 

En stor del af dagens rute gik på den gamle rute, som blev benyttet for over 800 år siden. Broen på billedet nedenfor stammer fra den tid. Når man går her i dag mærker man rigtigt historiens vingesus.

Ellers må jeg sige, at tilværelsen som pilgrim er ved at komme ind under huden. Morgenproceduren, pakning af rygsæk og så afsted, kaffe med fx en crossant på en bar 5-7 km efter start. Frokost bestående af typisk en bocadillo og ofte noget nypresset appelsin juice omkring 15-18 km. Fremme ved målet for dagens etape omkring kl. 14. Herefter står den på udpakning af rygsæk, bad, tøjvask mv og ofte trænger man til en hvil inden man måske finder en bar for en forfriskning i form af typisk en Caca Cola eller en cerveza (øl). Herefter er der en blog der skal opdateres mv. Så alle dage ligner i stor udstrækning hinanden.

Jeg nyder min Caminovandring, men nydelsen kunne være meget bedre, såfremt jeg havde mere overskud, for jeg må indrømme at jeg er mere træt end godt er, hvilket som nævnt skyldes store problemer med åndedrættet. At være så smadret som jeg har været de seneste dage tager meget af glæden.  Jeg håber og tror på, at det løser sig på den ene eller anden måde i nær fremtid. 

Buenos tardes

Hans Gerner

P.t. i  Estella

Dag 4, Pamplona til Puente la Reina

Fredag, den 25. April 2014

Albergue de Jesus y Maria, Pamplona – Albergue de peregrinos Jakue, Puente la Reina      

For at starte med dagen i går, mødte jeg ham ireren på en burgerbar, hvor vi spiste sammen. Jeg havde ikke tidligere snakket med ham på 2-mands hånd, så jeg fandt ud af, at han slet ikke var fra Irland, men i stedet kom fra Quebec i Canada. Han havde tidligere undervist i naturvidenskab på et universitet i Quebec, men brugte nu tiden på rejser, herunder Caminoen, skønt han fylder 74 år i weekenden. Vi havde en hyggelig middag sammen 

Da jeg gik tilbage til alberguet var jeg meget overrasket over så mange spanioler, der var på gaden. Det lignede en større ferieby en sommerdag.

På vej hjem købte jeg lidt nødder, baner og yougurt, så jeg ikke løb ind i samme problemer som i går.

Albergue Jesus y Maria er et stort alberge med plads til ca. 114 personer. Ca kl. 6,00 var alle stort set i gang med at pakke. Jeg stod også op og forlod alberguet ca. kl. 07.00. Det gik nu gennem Pamplonas gader, som nu var mennesketomme. I udkanten af byen faldt jeg over en cafeteria som havde åbent. Mange lokale kikkede ind og fik sig en hurtig kop kaffe. Jeg tog den samme beslutning - en kop meget sort kaffe og hertil en crossant. Næste by, der idag næsten er vokset sammen med Pamplona var Cizur Menor. Byen er vokset op omkring pilgrimshospitalet, som idag dog er nedlagt.

På dagens rute skulle bjergtoppen Alto del Perdon forceres inden det herefter gik nedad til Puente la Reina.

Stigning op til Alto del Perdon på ca. 350 meter var ved at gøre det af med mig. Jeg måtte i perioder, holde pause for hver 50 meter, for at få luften og balance i åndedrættet.

Turen op var rigtig flot, skøn solen ikke var rigtig igennem. Der var en storslået udsigt til det fjerne og ind over Pamplona by.

Mit delmål for dagen var at nå toppen, da det herefter gik ned hele vejen til Puente la Reina.

Udsigten fra Alto del Perdon var på den ene side over mod hele Pamplona og den anden side mod Puente la Reina. Et storslået syn. Alle var glade – som om det var en milepæl. På Alto del Perdon er der et – monumento perigrino – som er statuer udført i jern. Alle skulle have er billede hvor de var på – også jeg.

Havde opturen været hård for så vidt angår åndedrættet, var det ikke åndedrættet der var problemer med på nedturen, men i stedet en  forholdsvis stejl nedtur, hvor man gik på store og små sten, hvilket er meget belastende for benene.

Jeg gjorde holdt på et herberg i Uterga, der havde åbent og hvor man kunne købe lidt mad og drikkevarer.  Herefter var der ca. 8 km. tilbage til Puente la Reina. Denne del af turen gik langs kornmarker og krat med bl. andet meget nyudsprunget gyvel.  Først for i Puente la Reina ligger det ene af de 3 alberguer, som findes i byen. Denne albergue, " Albergue de peregrinos Jakue, havde jeg aftalt med Jacque, at vi kunne bo på, da den har fået meget positive omtaler i nogle guides.

Jeg var fremme kl. 13.30 og ved indskrivningen kunne se at  Jacques, som den eneste allerede var ankommet. Alberguet har plads til 70, hvortil kommer en del dobbeltværelser. Jeg fik mig en seng i samme afsnit som Jacques og i skrivende stund er vi kun os to i dette afsnit.

Alberget har alt,  stort flot køkken med vaskemaskiner og tørretumbler. Dagligstuer med bløde møbler samt bar og restaurant. Jeg har bestilt en buffet til i aften incl. drikkevarer for EUR 13,00, da jeg i dag er meget træt og ikke har overskud til at gå ud i byen for at spise. 

Inden jeg gik i gang med de faste gøremål, bad, tøjvask m.v. Blev det lige til 5 minutter på den lille viser i sengen, inden jeg gik ud foran ved receptionen og nød en fadøl i solen.

Dag 3, Zubiri til Pamplona

Torsdag, den 24. april 2014

Albergue Zaldiko, Zubiri – Albergue de Jesus y Maria, Pamplona, 22,0 km.

Efter en god nats søvn vågnede jeg omkring kl. 05.30. Jeg havde aftenen før aftalt med mine 7 rumboer at vi kunne vente til kl. 06.30 med at tænde lyset. Jeg delte værelse med 3 mænd fra Spanien, en ældre mand fra Irland og et hyggeligt ægtepar fra New Zeeland og Magnhild fra Norge. Da klokken var godt 6 var stort set alle igang med morgenproceduren, hvorfor lyset blev tændt.

Kl. 7.15 forlod Magnhild og jeg Alberguet som nogle af de sidste. Vejret var overskyet og lidt fugtigt.

Dagens etape starter i Zubiri over Larrosoana, flere mindre byer og Arre inden vi når destinationen Pamplona.

På grund af forglemmelse fik jeg ikke købt proviant til dagens vandring. Der var ikke muligt at få morgenkaffe på alberguet. Efter 5,5 km. vandring nåede så vi for første gang en pilgrim. Det var den ældre irer. Han havde været inde i Larrasona for at se efter en bar, men han havde fundet nogen som var åbne. Vi besluttede os for at fortsætte. I Zurlain lå der en bar som havde åbnet. Her fik jeg min appelsinjuice, cafe americano og en bocadillo. Jeg iførte mig regntøj, da det var begyndt at regne. Magnhild som jeg på et tidligere tidspunkt havde forladt, var nu dukket op. Jeg hilste af med hende og ønskede hende "buen Camino" Vi ville måske møde hinanden i Pamplona eller senere på turen. 

Efter få kilometer var det holdt op med at regne så regntøjet måtte af igen og bukserne ændres til shorts, da det efterhånden var blevet forholdsvis varmt. Jeg gik og nød mit eget selskab, men stødte med jævne mellemrum på andre pilgrimme - primært spaniolere. 

Ca. halvdelen af dagens rute gik ad små stier. Disse var meget fedtede på grund af regn og man skulle hele tiden træde ved siden af vandpytter og passe på ikke at glide.

Jeg havde egentlig forventet at dagens rute ville være nem, da den stort set fulgte landevejen lidt på afstand. Ruten er ellers kategoriseret som nem, men det gik op og ned og opstigningers er ved at gøre livet af med mig, så jeg flere gange må standse op for at få styr på åndedrættet. Jeg vil sige at mine motorer, lungen og hjertet, har arbejdet på højtryk i går og i dag. Men jeg fornemmer, at det forhold at de arbejder i det røde felt gør, at jeg efterhånden kan klare mere og mere.

Dog møder man også bevis på, at ikke alle klarede den.

Jeg nåede frem til mit bestemmelsessted, Alberguet de Jesus y Maria, kl. 13.30.

Jeg tænkte at hos Jesus og Maria, må der være godt at være. Den kvindelige leder af alberguet også kaldet hospitalera talte kun spansk. Vi klarede det alligevel. Fik et stempel i mit pilgrimspas og tildelt en køje og betalt.

Herefter indtog jeg mit nye hjem til i morgen. 

Fik vasketøjet fra igår hængt op omkring sengen, da det ikke nåede at blive helt tørt. Så stod den på brusebad m.v., tøjvask og afslapning på sengen med oploadning af billeder til ipad'en og læse mails og surfe på nettet. Herefter opdatering af blog og afslapning de næste par timer inden jeg skal ud i storbyen Pamplona for at finde mig noget aftensmad.

I mit køjeafsnit med 4 personer deler jeg område med en af de spaniolere der også var der i aftes. Da han kun kan spansk, har jeg meget lidt kommunikation med ham. Endvidere er der et par unge mennesker, som jeg føst lige har mødt nu - pigen kommer fra Canada. 

Det at være pilgrim er nu noget specielt, men jeg er efterhånden ved at vænne mig til det. Man deler sovesal med nogle mennesker som man kommer ret tæt på al den stund, at man sover lige ved siden af dem. De samme mennesker (og nogle andre) møder man på etapen, og måske ogsaa i herberget næste aften. Der er en stille venlighed op hjælpsomhed

Adios

Jeres udsendte pilgrim hos Jesus og Maria

Dag 2, Roncesvalles til Zubiri

Onsdag den 23. april 2014
Albergue Roncesvalles - Albergue Zaldiko, Zubiri  21,5 km. 

Omkring klokken 5 begyndte de første at stå op. Iført pandelampe pakkede de sovepose og udstyr i rygsækken. Jeg forstår ikke (måske det er fordi jeg er B menneske) at det skal være nødvendigt at stå så tidligt op, når man har masser af tid til at nå frem til næste alberge. Klokken 6 blev lyset tændt og der hørtes orgelmusik. Jeg stod herefter op fik gjort morgentoilette og var klar til at gå kl. 07.10. Magnhild var også klar så vi fulgtes ad ud af Roncesvalles. Det var ved at blive lyst, vejret var tørt men temperaturen var ikke høj.

Dette er det første skilt man møder lige uden for klosteret, så ved man da, hvor langt man har igen.

Dagens rute er middelsvær skønt der er et samlet fald i højdemeter på ca. 425 netto, men ruten indeholder højdestigninger på ca. 550 meter og samlet fald på 970 meter, så der har været luftmæssigt svære passager for mig med 1 lunge, men det er nu gået meget godt.

Ruten i dag har været særdeles smuk. Vi har stort set kun vandret ad fine stier i nyudsprungne løvskove. Samtidig har vi nydt en meget flot natur i Pyranæerne og set solen stå op og brænde igennem morgendisen.

Vi nåede byen Espinal/Aurisberri efter ca 7 km. Her besluttede jeg og Magnhild os for at finde en bar for at få morgenkaffe. Jeg bestilte en friskpresset appelsin, en kop cafe americano (sort kaffe) og et stykke kage til. Appelsiner hernede smager altså anderledes end i Danmark.

Herefter forlod jeg Magnhild, da jeg godt ville gå i min egen tempo når Alto de Mezkiritz skulle passeres. Under min vandring faldt jeg i snak med 3 flinke unge personer fra Sydkorea.

I Bizkarreta gjorde jeg holdt for at få lidt frokost, da alternativet var, at jeg ikke kunne købe noget inden jeg nåede mit mål for dagens etape i Zubiri. Det blev til en bocadillo (sandwich/flutes med indhold). Her faldt jeg i snak med en ung fyr fra Korea, der i dag var bosat i Tyrkiet. Han arbejdede på store skibsværfter med nybyggeri samt byggeri af boreplatforme.

Efter en stejl opstigning til Carrovide i 909 meters højde gik det nedad mod dagens bestemmelsessted, Zubiri. Magnhild var igen stødt til. 

Nedstigningen til Zubiri var på ca. 500 højdemeter, der blev foretaget på ca 3,3 km. Skønt det var lidt hård ved lårbasserne, nåede vi kl. 14.00 godt frem til Albergue Zaldiko og fik en seng i en 8 mands værelse. 

Af sikkerhedsmæssige grund havde jeg bestilt overnatning her, da jeg ikke vidste hvordan jeg ville klare Pyranæerne.

Albergue Zaldiko

Så stod den på et bad, vask af tøj og almindelig afslapning. 

Jeg har brugt en del tid på blokken idag, idet jeg måtte starte helt forfra på indlægget i går.

Nu vil jeg slutte for idag, da vi skal ud i byen for at finde os et spisested - men det har indtil videre været en rigtig god dag med mange gode oplevelser og vandring i en pragtfuld natur.

Dag 0 og 1

Mandag/tirsdag den 21./22. april 2014
København - Pamplona - Roncesvalles

Jeg blev afleveret i Kastrup lufthavn af konen, søn og svigerdatter ( de ville nok være sikker på at jeg kom godt afsted. Flyet fra det spanske flyselskab Iberia lettede planmæssigt kl. 15.40. Flyvevejret var perfekt, skønt der kom flere skyer på vej mod Madrid.

Flot vejr specielt over skyerne

                                

Efter ca. 3 timers ophold i Madrid lufthavn gik turen videre  med fly til Pamplona i nordøst Spanien.

Tog en taxa fra lufthavnen til hotellet hvor jeg ankom ved midnatstid. 

Pamplona er hovedstad i hertugdømmet Navarra

Efter en god nats søvn fik jeg noget morgenmad. Herefter var det min plan at finde busstationen og få købt billetter til bussen til Roncesvalles på den spanske side af Pyranæerne. Resten af dagen havde jeg til fri disposition. Jeg forlod Hotel Pamplona Plaza kl. 10.30 og fandt hurtigt busstationen og den skranke, hvor jeg skulle købe billetten. Da det blev min tur fik jeg et problem idet den midaldrende mand kun forstod spansk, og med mine 25 gloser kom jeg ikke langt. Han henviste mig til informationen. Heldigvis kom en dame i køen mig til undsætning. Jeg fik min billet EUR 6,00 og afgang kl. 18.00. Efter damen var blevet ekspederet opsøgte hun mig. Det viste sig at hun var fra Columbia og brugte meget af sin tid på slægtsforskning. Hun ville vandre på Caminoen 3-4 dage til Logrono, hvor hun skulle bruge tid på slægtsforskning. I næste måned gik turen til England, Irland og Danmark. Efter en god snak forlod vi hinanden og jeg bevægede mig ud i Pamplona for at se på byen. Byen er af mange kendt for tyreløbene i gaderne. Jeg gik forbi en stor arena i flere etager der blev brugt til tyrefægtning, men der var ikke adgang. Endvidere kikkede jeg på Citadellet der er et stort fæstningsværk, der blev grundlagt af Pompejus 75 år f.Kr. 

Den gamle bydel har mange hyggelige snævre gader med forretningsliv. 

Købte mig lidt til frokost som jeg, med baggrund i pragtfuld solskinsvejr nød i en park. Efterfølgende skrev jeg lidt på bloggen..

Gik herefter tilbage til busstationen, der er flot og forholdsvis ny. Den er bygget under jorden. Der var nu kommet en del pilgrimme til med deres rygsække. Jeg fandt ud af, at de der skulle starte fra den franske rutes normale startsted i Sankt Jean Pied de Port skulle med bus dertil kl. 17.30. En jævnaldrende herre forsøgte at opnå kontakt med pilgrimmene på engelsk uden den store succes, men vi faldt i snak med hinanden. 

Manden hed Walter Qualls og kom fra South Carolina. Han var efter 30 år stoppet med at arbejde i slutningen af sidste år. Havde hidtil været ansat hos Michelin med dækproduktion.

Kl. 18.00 afgik en fyldt bus med ca 40 personer mod Roncelvalles, hvor vi ankom kl. 19.10. Roncelvalles har tidligere været et meget stort kloster beliggende midt i Pyranæerne. I forbindelse med modtagelsen blev jeg kontaktet af en norsk pige, idet vi tilsyneladende var de eneste der ikke forstod spansk. Vi fik begge anvist en køje i en afdeling hvor der var plads til ca. 200 pilgrimme. Afdelingen var total nyrenoveret, hvorfor jeg blev positiv overrasket, idet jeg havde forventet en hel anden standard. Jeg blev logeret i en 4 personers sektion med 2 flotte køjesenge. I sektioner boede vistnok en spanioler, en kroat og ovennævte norske pige og mig selv.

Der er tradition for at stort set alle pilgrimme deltager i en messe i kirken, der er en del af klosteret.

Messen startede kl. 20.00  og der deltog 4 præster. Skønt det var begrænset,  hvad jeg fik ud af det der blev sagt, var det alligevel en meget god og højtidelig messe. Messen sluttede med at alle lande hvorfra der var pilgrimme på denne aften, blev læst op. Jeg vil tro at der var ca. 20 lande repræsenteret fra stort set hele jordkloden. Afslutningsvis modtog vi alle ønsket om en god Camino "Buen Camino".

Herefter var det tid til lidt aftensmad. Vi spiste i en restaurant på klosteret. 

Den føromtalte pige fra Norge og jeg fandt sammen, da vi i det mindste da kunne tale sammen. 

Magnhild som hun hedder er sygeplejerske på Stavanger Uninversitets hospital. Hun havde i 70-erne været på Den rejsende Højskole (Tvind) i Juelsminde. Vi spiste en såkaldt pilgrimsmenu, der er en 3 retters ment incl. vin. Menuen bestod af noget suppe, en stor kyllingelår med diverse tilbehør og en kage til dessert, hertil udmærkede vine ad libitum. Pris 9 EUR.

Herefter var det tilbage og i soveposen inden lyset blev slukket kl. 22 præcis.

                               

1 uge til afgang

2 påskedag, den 21.4.  nærmer sig med hastige skridt. Jeg er efterhånden også ved at være klar og glæder mig meget til at komme afsted.

De sidste indkøb af udstyr er foretaget. Rygsækken har været pakket flere gange med alt som jeg skal medbringe og den har været med på mine træningsture. Jeg har jo besluttet mig for at skrive dagbog så derfor er det nødvendigt at medbringe Ipad og lader, der udgør ca. 850 gr. hvilket jo er en stor del af den samlede vægt. Vægten er nu efter revurdering af flere ting i sækken kommet ned på ca. 8 kg., hvilket er acceptabel for mig. Se evt. særskilt indlæg om rygsækkens indhold.

Mine vandrestøvler er efterhånden gået til, idet den samlede træning nu andrager ca. 500 km. Det er nogle rigtig gode læderstøvler som jeg har investeret i og indtil for en uge siden havde jeg min første vabel til gode.  Jeg ville forsøge mig med nogle andre indlægssåler med bedre stødabsorbering. Det skulle jeg aldrig have gjort. På grund af sålens større tykkelse reddede jeg mig en rigtig stor vabel på højre hæl. Jeg har stadig lidt eftervirkninger efter den og den nye tynde hud, men jeg håber og tror at jeg er helt fit for fight om en uge. De gamle såler er ihvertfald kommet tilbage i støvlerne.

Jeg har købt mig et par lette vandrestave. Dem har jeg brugt flittigt de seneste uger. De giver  en bedre kropsholdning og aflaster knæ og er en stor hjælp for åndedrættet specielt når det går opad, så dem tror jeg, at jeg vil blive rigtig glade for.

Haven har fået en forårsrengøring i dag, så nu mangler jeg blot de sidste 3 dage på jobbet inden jeg i påsken får mulighed for at tage afsked med børn, svigerbørn og børnebørn. Et bryllup påskelørdag og så er der afgang 2 påskedag.

Min kone har tilbudt at køre mig til Kastrup lufthavn, hvorfra jeg flyver med Iberia til Pamplona via Madrid. Forventer at lande i Pamplona kl. 23.20.

Jeg glæder mig .........

så næste indlæg forventer jeg kommer fra Spanien.