Dag 35, O Pedrouzo til Santiago de Compostella

Mandag, den 26. maj 2014

Albergue Otero, O Pedrouzo - Albergue Seminario Menor, Santiago de Compostela, 20 km.

Nød at det var sidste etape, der stod for døren. De fleste sov længe, så jeg var først klar til afgang. Kl. 08.00.

Dagens kort

Det første stykke indtil lufthavnen var gennem skov. Derefter gennem forstæderne til Santiago og kl. 12.00 var jeg fremme ved katedralen. Det var dejligt, at man nu havde fuldført Caminoen og gået alle de planlagte 750 km., men også lidt mærkeligt. På en eller anden måde syntes jeg, at det virkede lidt tomt. Den lange caminovandring var hermed lige pludselig slut.  Der var ikke så mange pilgrimme foran katedralen på det tidspunkt jeg ankom og jeg kendte kun ganske få. 

Det var en imponerende katedral, der var under restaurering. Katedralen er bygget til minde om apostlen Jakob og for pilgrimme. Udvidet adskillige gange så den i dag virker meget stor og flot. Da der var pilgrimsgudstjeneste kl. 12.00, valgte jeg ikke at gå ind nu.  Jeg fik taget nogle billeder inden jeg gik hen til pilgrimskontoret i en nærliggende gade for at få udstedt mit Compostela.  Her måtte jeg stå i kø i næsten halvanden time, men så fik jeg også beviset og med et stort tillykke. 

Jeg gik herefter til det alberge – Seminario Menor, hvor jeg skulle bo. Jeg havde forud bestilt et eneværelse og jeg fik en seng på 3. sal. Jeg havde ikke lyst til at starte det sædvanlige, med bad, vask og dagbog, så jeg låste min rygsæk inde og gik tilbage mod katedralen.

Jeg gik rundt i byen og kikkede. Mødte Martin fra Holland og andre personer, som jeg kendte lidt.  Den historiske gamle by er stor med mange andre kirker foruden katedralen. Og så var der turist boder, gademusikere som sad og spillede og  tiggerne, som alle  ville tjene en skilling på,  at pilgrimmene var kommet til byen.  Og det var ikke kun dem fra Camino Frances, som jeg kom fra, men også dem fra Camino Portugues, Camino Ingles, Camino del Norte, Camino Primitivo, ja der er nok af pilgrimme,  som skal lægge penge her.

                                                   Katedralen i Santiago de Compostela

                                                                    Seminario Menor

Jeg sluttede min caminovandring med pilgrimsmessen i katedralen dagen efter kl. 12.00.  Det var en dejlig afslutning på Caminoen. Jeg vil anslå at der var ca. 1000 mennesker i katedralen - primært pilgrimme og nogle turister. Skønt der primært foregik på spansk, var det en højtidelig stund og en rigtig god afslutning på Caminoen. 

Jeg er nu flyttet ind på et godt beliggende hotel ca. 700 meter fra centrum. Jeg nyder at kunne bo her og være turist til og med i morgen, hvorefter turen går hjemad. 

Formelt vil jeg afslutte min blog her !

Men ellers vil jeg bare sige TAK.

• Tak til familie og venner - at I har stået bag mig
• Tak til min arbejdsgiver og kolleger, der har gjort det muligt for mig at komme afsted
• Tak til Jer der har fulgt min rejse her paa bloggen - tak for alle kommentarer på bloggen eller via mails. 
• Tak til de mange pilgrimme jeg har mødt
• Tak til de hundredevis af spaniolere, der med jeres hilsner og ønsket om en "Buen Camino" hver især har givet et lille skub på vejen.

I did it !!!!

Adios !

.

Dag 34, Arzua til O Pedrouzo

Søndag, den 25. maj 2014

Albergue Via Lactea, Arzua - Albergue Otero, Pedrouzo, 19 km. 

Efter en god nats søvn på det udmærkede herberg var jeg klar til afgang kl. 07.20. Det var lidt diset denne morgen men ellers med fint vejr. 

Det meste af tiden i dag gik gennem skov, så det var ikke meget at se andet end træer. Det startede som sædvanlig med egetræer der skyggede for solen. Senere skiftede skoven fra egetræer til eucalyptus. Jeg havde flere gange set marker beplantet med eucalyptus træer, men det var første gang, at det blev til skov. Da det var egetræer faldt skyggen massivt, anderledes var det med eucalyptus træer. De blev hurtigt høje og havde ikke så mange blade, men skov var det jo.

Dags vandring adskilte sig ikke væsentligt fra de foregående dage. Dog var det tørvejr og efterhånden fik solen magten og brændte igennem morgentågen. 

Dages etape var knap 20 km. så der var tid til at nyde dagen og se at afstanden tilbage til Santiago blev kortere og kortere. De sidste ca. 100 km er der km. sten for hver 500 meter. 

Jeg var allerede fremme ved mit Albergue Otero i O Predrozo kl. ca. 11.30. Godt privat albergue. Fik mig indskrevet og tildelt en seng ved vinduet, hvorfor der er godt med lys. Kort efter min ankomst dukkede min rygsæk op, så jeg kunne få mig et bad og få øvrige ting ordnet så som at få aftalt transport af rygsæk næste sag. Jeg var derfor allerede kl. 12.15 klar til at gå ud i byen for at få mig noget frokost. Dejligt at have god tid og ikke være presset af tiden. Jeg fandt mig en bar på hovedgaden, hvor jeg fik mig en god bocadillo med et stort krus cerveza til. Her sad jeg og hyggede mig en times tid i solen og så andre pilgrimme komme forbi. Nogle pilgrimme vælger at gå de sidste 20 km. til Santiago også. 

Men ellers må jeg sige, at det lakker mod enden, som manden sagde, der hældte fernis ned af ryggen. 

Små 20 km. tilbage og jeg står i Santiago de Compostela. Det har været en dejlig tur med masser af gode oplevelser. De 750 km. som jeg når op på, kan egentlig deles i 3 afsnit. Første del fra Pyranæerne og til Burgos var en flot strækning, men samtidig også en lidt udfordrende strækning, idet jeg lige skulle have fundet min rytme, løsning på problematikken med rygsækken og i det hele taget komme godt ind i rytmen på Caminoen. Det var også på den del af turen, der blev skabt flest kontakter.  Den midterste del - primært højsletten Mesetaen - var en fin flad strækning - der ikke gav fysiske udfordringer. Her havde man mange gode relationer, som blev plejet specielt om aftenen. På grund af, at jeg stod over en dag på grund sf sygdom, kom jeg i selskab med mange nye personer. Den sidste trediedel - Galicien, har ubestridt været den flotteste del af turen. Jeg har virkeligt nydt min vandring her, skønt vi i et par dage har haft lidt fugtigt vejr med støvregn. Denne sidste del virker på mig, som om at den enkelte pilgrim er mæt af indtryk, samtaler osv., så mange har gået i deres egen verden og nydt de sidste etaper i den helt specielt flotte natur. 

Skal jeg gøre status over de ting jeg medbragte til min caminovandring må jeg side, at jeg har ramt plet. Det jeg har medbragt, er det jeg har haft brug for og jeg synes ikke at jeg har manglet noget overhovedet. Det er jo altid lidt svært at stå i Danmark og planlægge, hvad der skal i rygsækken og samtidig ikke putte urelevante ting i, når man ikke ved, hvad man får brug for. Mine støvler, vandrestave og min Stetson hat har været en god investering.  Jeg har set andre pilgrimme smide håndklæder og tøj ud efter få dage, da de havde fundet ud af, at de ikke fik brug for det og derfor ikke ville slæbe på det i over 700 km. 

Dag 33, Casanova til Arzua

Lørdag, den 24. maj 2014

Albergue Casa Domingo, Casanova - Albergue Via Lactea, Arzua, ca 25 km.

Klar til afgang kl. 07.30 denne morgen. Da de foregående dage havde været kolde og fugtige fra morgenen af, havde jeg også idag valgt at tage overtræksbukser udenpå mine shorts samt en ekstra fleecetrøje under skaljakken. Det fandt jeg dog hurtigt ud af blev for varmt, for denne morgen var det fint tørt vejr og da solen kom frem fra en næsten skyfri himmel, måtte jeg gøre holdt for at demontere noget af tøjet. Samtidig fik jeg mig lige en kop cafe americano med en god kage til. 

Ruten i dag er kendetegnet ved at man går op og ned næsten hele tiden. Efter ca. 7 km. kom man til en lille flække ved navn Furelos. Over til byen fører en smuk gammel middelalderbro. Byen har en meget speciel kristusfigur i kirken, så jeg kikkede lige ind, da døren stod åben og der var lys op personale på. 

Kristus på korset med den ene arm hængende mod jorden, som vil Han hente de faldne op. 

5 km. senere dukkede en større by op ved navn Melide. Efter byen kom en  behagelig vandring gennem en eucaluptusskov. Undervejs skal floden Raido passeres ved at betræde nogle sten. 

I flækken Boente efter ca 15 km. var det tid at gøre holdt ved en bar, hvor jeg fik mig en Coca Cola og en lækker sandwich. Så var jeg klar til de sidste ca. 10 km. til Arzua. Jeg ankom til alberguet, der ligger i udkanten af byen. Fint albergue med gode forhold. Da alberguet ligger i en lidt større by, vil jeg for engangs skyld gå ud at kikke lidt på byen og måske finde mig et hyggeligt sted for lidt frokost. De sidste par dage har jeg været lidt udenfor lov og ret. 

Dag 32, Gonzar til Cansanova

Fredag, den 23. maj 2014

Albergue privado Casa Garcia, Gonzar - Albergue Casa Domingo, Casanova, ca. 21 km. 

       Første del af dagens rute til Palas del Rei. 

Endnu en dag med fugtigt vejr i form af støvregn og lavthængende skyer. Kl. var 07.30 da jeg startede ud. I dag er der kommet ny bevoksning til i form af eucaluptus træer langs en del af ruten. Flotte træer som giver god læ for vinden. Dagens etape gik som de tidligere dage på henholdsvis stort set ubenyttede asfalterede veje til gode stier gennem små, meget små landsby samfund. Efter ca 17 km. nåede jeg frem til Palas de Rei, der er en lidt større by med forretninger m.v. Her blev der tid til lidt frokost, inden turen gik videre til dagens bestemmelsessted, Casanova efter yderligere 5 km. 

Jeg har flere gange undret mig over, at man kunne komme i tvivl om man stadig var på ruten, hvis man ikke lige havde set nogle gule pile eller andre vejvisninger. I Danmark vil man ikke være i tvivl om man er på en offentlig rute, for det vil tydeligt fremgå af affald langs ruten i form af diverse papirer, dåser,  flasker m.v. Det ser man ikke langs Caminoen - og det undrer mig. Som nævnt kan der gå op mod flere hundrede dagligt på de enkelte etaper, men der er stort set ingen affald. Det er ikke fordi, der kommer nogle og samler op, nej det er den enkelte pilgrim,  der bare ikke smider affald i naturen. Tankevækkende - her var der nogle af mine landsmænd, der godt kunne lære noget. 

Alberguet jeg bor på "Casa Domingo" er ikke som de fleste. Da jeg trådte ind,  følte jeg mig hengivet til et gammelt hus på Hjerl Hede - dog var der højt til loftet. Førstehåndsindtrykket var, at det her er primitivt, neget primitivt, men samtidig trådte man også ind i et rum, hvor der var dejligt varmt, da der var ild i kaminen, denne fugtige og råkolde maj dag. Der sad pilgrimme og fik varmen og lidt at spise inden vandringen skulle fortsatte. Jeg fik mig indskrevet og sad så og ventede på min rygsæk i en times tid. Blev efterhånden lidt nervøs for, at den ikke skulle dukke op, da kl. var blevet 14.00 og da de på det forrige herberg havde oplyst, at det ikke var nødvendigt at ringe til taxafirmaet, som jeg ellers normalt gør. En hollandsk pige oplyste, at hun havde set rygsækken i gården, så glad kunne jeg gå igang med at skifte tøj, bad m.v. 

For at vende tilbage til alberguet er det, som et hus fra begyndelsen af det forrige århundrede. Stenhus, lidt mørkt, men med en brændeovn der giver hygge og varme. Overalt på vægge, lofter m.v. er der hængt rigtig gamle ting op i form af, høvle, save, træriver, forke, stole, cykler, hatte, - ja alt mulig fra gammel tid. Det giver hygge. 

Aftensmaden indtages her kl. 19.30 mod betaling af 10 EUR. Vi havde en rigtig hyggelig aften. Vi var 11 til middagen, primært hollændere, tyskere og spanioler. Jeg kan godt lide denne måde for samvær. Vi hygger os sammen og får snakket en masse med de forskellige personer. Maden, der blev serveret var rigtig god, så det blev alt i alt en rigtig god aften. 

Heller ingen wifi her på alberguet, så oploadning sker først i morgen!

Dag 31, Barbadelo til Gonzar

Torsdag, den 22. Maj 2014

Albergue Casa Barbadelo, Viley - Albergue  privat Casa Garcia, Gonzar, ca. 26 km. 

I aftes spiste jeg middag sammen med et hyggeligt ægtepar fra St. Moritz i Schweiz samt en forholdsvis ung fyr der hed Jonathan fra en af USA's stater, der grænser op mod Canada. Ægteparret var begge gået på pension. Han var tidligere controller i en emballage virksomhed, medens hustruen var tidligere sygeplejerske. Den unge fyr ejede en farm. Vi havde en hyggelig middag sammen i pelsestuen. Ægteparret havde rejst en del i Østen herunder Mongoliet.

Det regnede en del i aftes og i nat. Var vågen på et tidspunkt, hvor jeg registrerede, at det smaskregnede. Tænkte på, at vi skulle ud at vandre i det vejr - nu blev der ihvertfald brug for regntøjet. Valgte at trække soveposen op om ørerne så man ikke kunne høre den kraftige regn. 

Vi var 7 på stuen. 2 ældre ægtepar og de 2 koreanske piger. Først kl. ca. 7.30 begyndte folk at stå op. Morgenkaffe i restauranten inden afgang, så klokken blev 8.10 denne morgen inden afgang. 

Det regnede ikke ret meget længere, men jeg var klædt på til regnvejr i dag. 

Efter få kilometer stødte vi på 100 km. stenen. Der er noget psykologisk i at der nu er under 100 km. til Santiago. Man begynder fra nu af at tælle nedad og glæde sig til mødet med Santiago om 4-5 dage. Samtidig er det lidt vemodigt, at projektet med vandringen til Jakobs grav nærmer sig sin afslutning. 

Dagens vandring foregik stadig i den meget flotte og grønne natur med gamle egetræsskove m.v. og grøn skovbund af bregner m.v. Ruten passerede gennem mange særdeles små landsbyer bestående af nogle få huse og gårde. Kendetegnende var det, at mange af bygningerne var i forfald. 

Efter ca. 18 km. kom jeg til Potmarin, der er en lidt større by. Jeg gik ind i midtbyen, hvor jeg fandt en bar med henblik på at få lidt at spise. Det blev til en god bocadillo med ost og bacon samt en fadøl. 

Jeg var nu klar til de sidste ca. 8 km. til mit bestemmelses Gonzar. Solen var nu ved at få overtaget, så de sidste par timers vandring foregik faktisk i flot vejr. 

Jeg gik og tænkte på, at min daglige vandring nu bare sker uden at tænke over det. I starten protesterede kroppen lidt i form af ømme muskler og led, men kroppen lærer og indretter sig. Nu kan jeg gå i timer uden problemer, hvis der ses bort fra mange højdemeter på kort sigt, bare jeg får lidt væske og mad ind med passende mellemrum, så er der næsten ingen grænser. 

Mentalt er der tale om styrketræning. Man skal gå langt, fokusere og være vedholdene. Men samtidig fyldes ens sanser af indtryk - hele tiden. Det er godt og sundt. Og så har man tid til at tænke sig om - rigtig god tid.

Nu kan man jo gå hvor som helst. Når man vælger at tage til Spanien får man dog en anden ting med. Caminoen er gammel, rigtig gammel. Den er en indgroet del at spansk kultur. Fyldt med myter, mysterier og troende mennesker, hvilket tilfører den en dimension ekstra. Man kan ikke være upåvirket af dette stykke vej. 

Såvel arbejdsmæssigt som personligt er det vigtigt at man sætter mål og kender dem. Jeg har ofte sagt, at har man ingen mål sejler man/livet rundt, da man ikke ved, hvad man styrer efter. 

Jeg har under min caminovandring mange gange spurgt mig selv, er jeg på rette vej. Derfor er det en stor glæde, hver gang man ser en pil eller et tegn, der bekræfter,  at man er på rette vej. Dette kan naturligvis også overføres til den enkeltes mål med livet. 

Som bekendt er Caminoen i Spanien meget gammel. Jeg har ofte under min vandring tænkt på, at det må være irriterende for de små lokalsamfund, at der dagligt i sommerhalvåret måske vandrer 1000 mennesker  gennem deres gårde og smalle gader. Det er ikke bare i år - nej det sker år efter år og har gjort det i mange hundreder af år. Tankevækkende!

Ankom til alberguet kl. 14.30 hvor jeg fik den reserverede seng anvist. Det var godt jeg havde reserveret, for kort tid efter måtte hospitalera melde alt optaget. Alberguet har plads til 40 personer i 2 rum. Jeg fik mig et bad, hvorefter det var tid til planlægning af næste dags overnatning, opdatering af blog m.v. Kender ikke nogen af de pilgrimme der bor her udover den unge amerikaner Jonathan fra i aftes, der også er dukket op. 

Vi var 9, der spiste aftensmad sammen på alberguet. 5 forskellige hollændere, der havde mødt hinanden på Caminoen - alle pensioneret. En ung gut fra Hamburg kanten, Jonathan fra USA og en yngre pige fra Oslo. Vi hyggede os rigtig sammen med masser af snak og hygge. Vi var enige om, at der er stor forskel på de her "menu del peregrino". Menuerne i aftes var af de bedre og hertil gode rødvine fra flasker og ikke noget tyndt rødvin, som bliver serveret i kander. En "menu del peregrino" består af en forret, hovedret og en dessert. Normalt er der ca. 5 valgmuligheder indenfor hvert område. 

For forretter typisk en til to forskellige supper, salattallerken, m.m., for hovedretter er det ofte 1-2 forskellige fisk, svine- eller kalvesteak med pomfritter, kyllingestykker, spaghetti, m.m. Desserten kan være en is, yougurt, frugt eller en kage. I aftes fik vi næsten alle en cheesecake til dessert. Til maden serveres vand og/eller rødvin af det gode mærke ad libitum. 

Der er ikke wifi på alberguet, så oploadning må ske senere. 

                               Et billede fra den delvis udendørs bar på alberguet. 

Dag 30, Samos til Barbadelo

Onsdag, den 21. maj 2014

Albergue del Monasterio Samos - Albergue Casa Barbadelo, Barbadeleo, 17 km.

Som nævnt i går var det min hensigt, at deltage i messen kl. 19.30. Inden da nåede jeg lige en menu del dia, så nu er maven ved at være ok igen. 

Det var en meget speciel oplevelse, at deltage i messen. Der deltog nok ca. 100 i messen, hvoraf størstedelen var pilgrimme. Klosterkirken var meget stor og flot og med en meget smuk belysning. Der deltog 6-8 præster eller hvad de nu hedder. Startede med nogle sange, hvor det kun var præsterne, der sang. Dette lød meget smukt. De forskellige præster talte på skift - desværre på spansk og/eller latin. Dette gav desværre ikke udbytte for mig, men alligevel var det en god og meget højtidelig stund. Sluttede med nadver og en særlig velsignelse af alle kirkegængere. 

                                    Et billede fra herberget under Samos klosteret

Kl. 6.30 blev lyset tændt. Da var størstedelen oppe og i færd med at pakke rygsæk ved hjælp af lomme- og pandelygter. Uskik, at man ikke kan vente til lyset bliver tændt. Kl. 7.10 var jeg klar til afgang. Anna fra København, som jeg mødte i Astorga, boede også på herberget. Hun går forholdsvis korte dagsetaper, hvorfor hun ikke var kommet foran mig, skønt min sygedag. 

Det var en lidt fugtig morgen uden rigtig at regne. Efter et kvarter stoppede jeg op og fandt regnbukserne i rygsækken. 

Jeg vil sige, at godt nok var mit regntøj relativ dyrt ( man skulle jo nødig gå ned på udstyr), men det har haft sin effekt. Nu har det kun været i brug 5 min. siden jeg startede i Roncesvalles den 23. april. Normalt regner det hver 3. dag på denne årstid. 

Kort tid efter at have forladt Samos gik pilgrimsvejen ind i et meget flot skovområde med meget varieret bevoksning. På trods af lidt fugtigt vejr var skoven særdeles smuk. Gamle egetræer med mos hængende på grenene og med vedbend planter op af stammen. Af små skovstier og gode veje blev jeg ledt gennem dette skønne panorama. Skov blev afløst af enge omkring floder for igen at blive til skov. Jeg gik langs klukkende bække og over brusende floder. Jeg gik i disse skønne omgivelser i ca. 1 time - gik i min egen verden og nød synet, skønt der var få andre pilgrimme foran og bag mig. Jeg må sande, at Galicien er smuk ved forårstide. 

Efter 12-13 km. nåede jeg den halvstore by, Sarria, der er en moderne storby med et stort udbud af forretninger. Jeg valgte at fortsætte gennem byen uden, at gøre holdt. Da jeg tidligere havde gjort et kort ophold på en bar ude på landet og her fået lidt sæt spise og drikke. 

                                                          Udsigt ned over Sarria

Ca. 5 km. fra Sarria nåede jeg mit bestemmelsessted for idag, Alberguet Casa Barbadelo. Jeg er begyndt at booke seng, hvis der kan være tvivl, om der er en ledig seng, når jeg når frem. Jeg skal jo aftale med Jacotrans, hvor de skal aflevere min rygsæk. Samtlige kan man godt mærke, at vi kommer tættere på Santiago, idet efterspørgslen efter overnatning er større. Jeg har også fundet ud af, at mange af de private alberguer, der ligger ude for storbyerne er rigtig hyggelige og gode. 

Alberguet jeg bor på nu er rigtig godt. Jeg tror den er forholdsvis ny. Jeg er installeret på en 8 mands stue med gode senge og meget fine bade- og toiletforhold. Gjort brug af vaske- og tørreservice - nemt og dejligt, specielt når det ikke er vejr udenfor til at tørre tøj.  

Jeg sidder nu her i dagligstuen i shorts - de lange bukser er til vask. Men hvad betyder det, når der er ild i pejsen og en hyggelig afslappende stemning. 

Det forhold, at jeg havde en sygedag, har gjort, at stort set alle mine medpilgrimme er for mig nye personer. De eneste jeg kender her på alberguet er de 2 koreanske piger, som jeg havde rundvisning sammen med på klosteret i Samos. Min erfaring er også, at først på ruten var alle meget åbne og snaksalige, men efterhånden hviler den enkelte mere i sig selv - og som Anna sagde til mig i går, jeg gider ikke længere tale med en masse mennesker på min vandring. Folk nyder naturen og roen her i Galicien. Måske er det også fordi, at man er ved at være fyldt op af indtryk og tanker. Der er jo kun 5 dage tilbage til vi når katedralen i Santiago de Compostella.

Dag 29, Fonfria til Samos

Tirsdag, den 20. maj 2014

Albergue A. Reboleira, Fonfria - Albergue del Monasterio de Samos, 17,5 km.

Indledningsvis kan  jeg oplyse at dagens vandring har været god. Den sygdomsmæssige situation er forbedret. Købte mig et par AquArius til at medbringe samt et par skiver ristet brød, hvoraf de ene blev forgæret inden afgang. Har holdt mig til ovennævnte vand og ristet brød gennem dagen, hvilket har betydet at jeg har haft det okay. 

Skønt det havde regnet noget i nat, startede dagens vandring med sol og tørvejr. Jeg nød virkelig dagens vandring og der gjorde jeg specielt fordi, at ruten for størstedelens vedkommende gik nedad, så jeg ikke skulle bruge resourcer på at klare stigninger. Jeg kunne i stedet gå med oprejst pande og nyde den meget flotte natur som jeg gik igennem med dale og bjerge og hvor alt er meget frodigt og grønt. Dette skyldes nok at Galicien får mere regn. En ting har været kendetegnende ved de sidste dages vej. Den har været overplastret til af kokasser, så man lige skal se sig for, hvor man placerer sin fod. Problemet er naturlig vis størst omkring de små bysamfund, hvor primært køerne bliver jaget på mark via noget af pilgrimsruten. 

 

Jeg gjorde holdt i byen Triacastela for at købe mig lidt brød og få hævet lidt kontanter, for der var ved at være likviditetskrise. Fortsatte så de sidste 9 km. gennem den meget smukke Samosdal. Jeg havde valgt en alternativ rute i dag, der var nogle kilometer længere end den primære pilgrimsrute,  da jeg ønskede at komme forbi klostret i Samos. 

Kort om klosteret. Klosteret er blandt de ældste i Spanien. I klostergården, iøvrigt den største i Spanien, findes få rester af den oprindelige kloster fra 600 tallet. Klosteret havde i middelalderen en uhørt magt. Således var der tillagt klosteret mere end 200 landsbyer. Med sin strategiske placering på pilgrimsvejen, blev det ligeledes et intellektuelt kraftcentrum.

Refugiet som jeg bor på ligger under klosteret har plads til 90 pilgrimme. Ingen faciliteter ud over badefaciliteter, men et lidt spændende sted at bo. 

Jeg har netop været til rundvisning på dette store kloster. Vi var 3 på holdet, 2 piger fra Korea og mig selv. Munken, der viste os rundt var en af de 15 munke, der er på klosteret p.t. Han kunne kun tale fransk, Italiens og spansk, men vi fik da lidt ud af det han sagde. Pigerne kunne lidt spansk. Som tidligere nævnt er det et meget stort kloster og virkede helt ude af proportion i forhold til 15 munke, men de har naturligvis tidligere været mange på stedet. 

I aften er der messe i  kirken kl. 19.30, som jeg glæder mig til at deltage i. 

Dag 28, Ruitelan til Fonfria

Mandag, den 19. maj 2014

Refugio Pequeno Potala, Ruitelan - Albergue A. Reboleira, Fonfria, 21 km. 

Efter en græsk yougurt og et stykke flutes til aftensmad i aftes og lidt morgenmad her til morgen var jeg rimelig optimistisk på dagens udfordring. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var helt rask, men væsentlig bedre end i går. 

På ovenstående kort starter jeg omkring Valcarce. Som det tydeligt fremgår er vi kommet ind i bjergområde med kraftige stigninger. Højdestigningen til toppen er netto ca. 700 meter. 

Dagens rute er meget flot med panoramaudsigt over bjerge og dale. 

Der var varslet regnvejr, men endnu engang  var jeg heldig med godt vejr indtil jeg nåede frem. Efter min ankomst til alberguet er det begyndt at regne lidt og med lidt slud. 

Det, der skulle have været en flot tur op over O Cebreio, blev for mig en rigtig dårlig oplevelse.  Den kraftige opstigning og min ene motor og det forhold at jeg ikke var rigtig rask gjorde, at jeg blev pumpet fuldstændig flad og måtte stoppe op med meget korte intervaller og ofte sidde ned for at komme til hækterne igen for at kunne klare de næste 100 meter. Så jeg nød ikke naturen men brugte i stedet al min fokus på vejen. Så min erfaring siger mig, at visse strækninger af Caminoen ikke er for personer med en lunge. 

Jeg nåede da omsider toppen O Cebreiro i 1330 meters højde. Der er den første landsby i Galicien - Apostlen Jakobs land. Byen har oplevet en genfødsel de seneste 20 år. Fra at være et fattigt udsted ses velstanden tydeligt. Husene er bygget om eller restaureret. Der er herberger eller restauranter i et antal, der ikke står i forhold til indbyggertallet.  

Jeg købte mig et æble for jeg syntes at jeg skulle lidt energitilførsel til det forbrug jeg havde haft på vejen op.  Jeg nåede desværre kun at spise halvdelen inden mavesækken blev tømt igen. Det jeg kunne glæde mig over nu var, at de sidste 13 km. netto kun gik nedad. Dog var der et par kraftige stigninger nu og da. 

Jeg nåede frem til mit albergue og jeg var meget taknemmelig for, at jeg i aftes havde bestilt et dobbelt værelse med eget bad. Jeg fik en skefuld medicin af hospitalero ved ankomsten, men den har nu ikke helt taget kvalmen. Aftensmaden består i dag masser af AquArius der er en næringsberiget vand. 

Et billede fra dagens vandring. Der er ikke alle, der gør lige meget ud af fodtøj.

Dag 26 og 27, Villafranca del Bierzo til Ruitelan

Lørdag, den 17.5.2014 og søndag den 18.5.2014

Albergue de la Piedra, Villafranca del Bierzo - Refugio Pequeno Potala, Ruitelan, 20 km. 

For at få min aftensmad, gik jeg ind i midtbyen, hvor der på Place Major (torvet) var flere restauranter med udendørs servering.  Her mødte jeg Peter fra Hamburg. Han havde været syg og var føst startet kl. 10 og var lige ankommet. Han havde indlogeret sig på et hotel.

Jeg fik min aftensmad, en "menu del dias". Og sad og nød det gode vejr. Gik herefter tilbage til alberguet og snart efter i seng.

Dagens rute var på kun på 20 km.  Der er lavet ny motorvej i området, så ruten fulgte i stor udstrækning den gamle hovedvej, hvorpå der næsten ikke var trafik længere. 

Det var koldt denne morgen og jeg var kommet afsted i shorts. Samtidig følte jeg mig rigtig skidt tilpas. Efter 10 km. var jeg inde på en bar, hvor jeg købte mig en Coca Cola. Nu startede problemerne for alvor, for udover at jeg frøs, var træt skulle mavesækken også lige vendes for hver 5 km. Jeg nåede frem til alberguet i Ruitelan ca. Kl. 11.00 men de åbnede først kl. 12.00. Alberguet har været meget hjælpsom med medicin, rigtige drikkevarer samt råd og vejledning. Det meste af resten af dagen blev holdt i soveposen, da kvalmen ikke var forsvundet. På værelset boede vi kun 5 personer - 4 koreaneren ud over mig. 

Da de næste 10 km. af ruten er meget fysisk anstrengende, har jeg valgt at blive her på alberguet i dag for at samle mig kræfter og komme ovenpå. Normalt kan man kun overnatte et døgn på alberguet, men ved sygdom kan perioden forlænges. Jeg er stadig ikke helt frisk, men håber at blive helt klar til i morgen. På stuen er der nu flyttet en læge ind fra San Francicko, så jeg har kvalificeret rådgivning ved hånden. 

Dag 25, Molinaseca til Villafranca del Bierzo

Fredag, den 16. maj 2014

Albergue Santa Marina, Molinaseca - Albergue de la Piedra, Villafranca del Bierzo, 31 km. 

De første 8 km. til Ponferrada foregik i bymæssig bebyggelse eller tæt herpå. Som tidligere nævnt er asfalterede landeveje ikke de mest hyggelige at gå på, men efter gårsdagens ujævne stenstier, var det dejligt igen at komme på fast og jævn undergrund. Naturen har ikke i dag været noget at skrive hjem om, nok primært fordi vi har været i eller omkring byer. Vi har set mange mindre marker med vin, frugttræer af forskellig art. Kirsebærene eller var det moreller,  var ved at være modne. 

Den første større by jeg kom til var Ponferrada. Byen har en tempelridderborg, der tiltrækker sig megen opmærksomhed. Den er opført i år 1178 og fungerede helt til opløsningen af Ordenen i 1312. Borgen er meget velbevaret og er meget interessant for dyrkere af denne Orden. 

Der var mange pilgrimme samlet på vejen denne formiddag, men det blev mest til:  Hola, Buenos dias og buen Camino eller kortvarige samtaler med de personer, som var interesseret i at samtale. 

Gjorde holdt i Cacabelos for at få lidt at drikke og spise inden de sidste 8 km. der godt kan være seje på grund af at vejen næsten stiger konstant og fordi det nu er blevet varmt efter solen igen idag står højt på himmelen. 

Fra min frokostbar sad jeg og kikkede på byens kirke og tænkte, at man nok har brugt de for hånden værende søms princip, for i denne kirkegavl er der brugt flere forskellige byggematerialer. Det så man ikke på katedralen i Burgus eller Leon.

    Vejen ned mod byen Villafranca del Bierzo.

Jeg nåede frem til det valgte refugie, Albergue de la Piedra kl. ca. 13.30. 

I aftes da jeg ringede til Jacotrans for at oplyse dem om, hvor min rygsæk skulle hentes og leveres, blev jeg af min nabo på stuen, en mand fra Australien gjort opmærksom på, at jeg nok burde reservere en seng på Albergue de la Piedra. Da han også talte spansk klarede han det lige for mig. Det var en god disposition for da jeg kom frem var der kun en ledig seng, skønt jeg allerede var fremme kl. 13.30. 

De lidt mindre og private alberguer er i højere kurs hos pilgrimmene. De er mere hyggelige og der er en anden atmosfære og ofte mere rent.  Mere plads i soverummene osv. Jeg talte med hospitalera om, hvilket albergue hun ville foreslå af de to jeg havde tænkt mig jeg skulle bo på i morgen aften. Hun tilbød at ringe til alberguet og Jacotrans. En sådan service får du ikke på de store alberguer. Samtidig har de vaskeservice. Man afleverer en vasketøjskurv og 5 EUR og så bliver tøjet vasket og tørret og afleveret ved ens seng, når det er færdigt. Det er noget jeg kan bruge. 

Jeg har også på det seneste fundet ud af, at jeg ikke er til de store alberguer med rigtig mange i køjesenge i store soverum. Man føler sig næsten som burhøns (dog kun med en høne i hvert bur).

Nej så er jeg meget mere til, som f.eks i aftes, hvor man sover i almindelige senge og der er god plads imellem. Det giver mere luft og trivsel. På det albergue, jeg bor på i dag er der godt nok køjesenge, men de er kun placeret langs rummets ydervægge, hvorfor der stadig er masser af plads og luft. 

Jeg har valgt at dele morgendagens etape i 2, som visse guider også gør. Dette skyldes, at vi kommer ind i kraftige stigninger og med ikke fast underlag - men mere om det de næste par dage.

Dag 24, Rabanal del Camino til Molinaseca

Torsdag, den 15. Maj 2015

Albergue Gaucelmo, Rabanal del Camino - Albergue Santa Marina, Molinaseca, 25 km. 

"Today was a beautifull stage !"  Det skal være overskriften for denne dag. Kom lidt sent op og skulle have afleveret min rygsæk til videretransport på et andet Albergue i byen. Tilbage og have morgenkaffe på dette hyggelige engelske albergue, så klokken blev 7.30 før jeg var klar til afgang. Det var ikke så koldt i dag og solen stod allerede højt på himmelen. Vi vandrede ud i en særdeles flot natur og som nogle hollændere sagde, da jeg passerede dem " What a wonderfull morning".

Jeg havde ellers frygtet dagens etape lidt. For iflg min guide har etapen 911 højdemeter og 1473 meter fald, dvs et nettofald på 562 meter på dagens etape på 25 km. Stigningen lå primært på de første 10 km. men det var ikke så alvorligt som frygtet. Jeg har efterhånden også fået lært, at komme helt ned i gear, når det går stejlt opad. Det gjorde det naturligvis flere steder, men ellers var stigningerne fordelt over lange strækninger, hvilket jeg fint kunne leve med. Det der er kendetegnende for størstedelen af dagens rute er, at ruten primært foregår på skov-/hedeveje, hvor belægningen primært består af fast fjeld og en masse større og mindre løse sten. Det kræver koncentration, når hver fod skal placeres rigtigt. 

Som nævnt var det en pragtfuld etape. Det var det, fordi naturen pludselig var meget flot - uden tvivl den flotteste strækning jeg indtil videre har haft siden starten i Roncesvalles for næsten 550 km siden - der var overalt den almindelige nyudsprunget lyng samt den gule lyng, såvel den gule gyvel og hvide buske, som jeg ikke ved om var en gyvelart. Disse plantet var der i massevis og gav et flot view på tæt hold inden overgangen til grønne bjergsider og skove og med hvidklædte bjerge på toppen i horisonten. Det hele blev naturligvis ikke mindre kønt af, at solen endnu engang skinnende fra en skyfri himmel. 

Den første by man passerer på dagens etape er Foncebadon. Skønne gamle stenhuse i traditionel byggestil er styrtet sammen. Et eksempel på, at folk har forladt byen, på grund af jordens beskaffenhed og stigende velfærd i større byer. I slutningen af forrige århundrede boede der her over 200 indbyggere. Der var 2 refugier, 2 pilgrimshospitaler og en kirke. Nu er der intet. Dog er der de senere år kommet nye refugier og en lille købmandshandel til. 

Efter 7,6 km. kommer man til "crus de Ferro". Dette er et meget kendt sted for pilgrimme gennem århundreder. Jernkorset står på toppen af en ti meter høj træpæl. Ved foden af pælen er dynget en flere meter høj stenbunke op. Traditionen siger, at hver pilgrim skal medbringe en sten hjemmefra og kaste den ved Crus de Ferro og på denne konkrete måde ligge noget bag sig. Derfor er stedet også for mange pilgrimme et højtideligt sted. 

Efter 10 km. nåede jeg til Manjarin, der er bedst kendt for, at det er her Tomas har oprettet sit helt særprægede refugium. Tomas er enspænder, en person der har helliget sit liv til udelukkende at tage sig af pilgrimme. Det er synd at sige, at refugiet med plads til nogle gå pilgrimme, er præget af luksus og renlighed, men derimod af venlighed og gæstfrihed. 

Fra Tomas går stien nedad, meget nedad, hvilket er hårdt ved knæene - specielt på grund af stiens beskaffenhed i form af løse sten m.v.

I byen Acebo efter 16 km. blev det tid til en "bikini sandwich" en sandwich med skinke og ost samt en Coca Cola. Jeg sad og talte lidt med Hong fra San Francisco, der var gået forud fra det par han normalt følges med. Hong er en ung tiltagende fyr af kinesisk afstamning. Han ejer et firma i San Francisco indenfor "tecnologi". Han har taget et halvt års orlov. 

                               Og så var derigennem en pilgrim med æseltransport

Jeg fortsatte de sidste 8 kilometer til Molinaseca. De var lidt seje på grund af stiens beskaffenhed og fordi det efterhånden var blevet rimelig varmt. 

Jeg blev installeret på Alberguet Santa Maria, som er et udmærket privatdrevet herberg lige uden for byen.  Jeg var lidt brugt efter dagens vandring, så jeg startede l ige med en times opladning på sengen inden dagens gøremål. Jeg har valgt at spise min aftensmad her på herberget, 

Dag 23, Astorga til Rabanal del Camino

Onsdag, den 14.5.2014

Albergue  de peregrinos Siervas de Maria, Astorga - Albergue Gaucelmo, Rabanal del Camino, 20 km.

Kl. 06.00 var jeg oppe. Fik lige hilst på den danske pige i øverste køje og fik konstateret at hun hed Anna. Jeg var afsted kl. 6,25. Jeg havde taget min skaljakke på denne morgen, da jeg havde en forventning om at det var lidt koldt, da foregående dags morgen var rimelig kold. Min teori holdt stik, det var meget koldt denne morgen. Jeg vil skyde på, at temperaturen lå tæt på frysepunktet. Efter 4,5 km. dukkede den første lille by op ved navn Murias de Rechivaldo. Byen var ikke stor, men der var da en bar, som holdt åbnet, så her måtte jeg ind og have en kop kaffe og lidt varme. Næste by dukkede op efter små 10 kilometer. Her var jeg igen inde på en bar for at få lidt varme og en Coca Cola. Her mødte jeg ovennævnte Anna og vi fik en kort snak om Caminoen inden jeg var afsted igen.  Byen hed forøvrigt Santa Catalina de Somoza. Pudsigt nok er det ofte sådan, at længden på bynavnet er omvendt proportionalt med byens størrelse. Næste by er El Ganso efter ca. 14 km. Ikke en stor by, men her har lokalbefolkningen virkelig vist snilde i udnyttelsen af, at pilgrimme nok efter 14 km. har brug for mad og drikke. Ikke alle byer har udnyttet den mulighed, der ligger i, at der hvert år vandrer omkring 100.000 forbi og har gjort det i århundreder. 

Nu var solen kommet så højt op på himmelen, så jakken kunne komme i den lille rygsæk jeg medbringer. 

I forhold til tidligere har landskabet nu virkelig ændret sig. Det er blevet bakket og med en masse bevoksning af buske og træer. Samtidig er der rigtig mange gyvelbuske, der næsten er sprunget helt. Disse giver et flok look, når man kikker ud over landskabet og hvor der nu er bjerge med sne på toppen i baggrunden 

Jeg var fremme ved dagens mål, Ranabal del Camino ca. kl. 11.30. Jeg havde egentlig ønsket at bo på  et albergue ved navn "Albergue Gaucelmo"' som drives af det engelske pilgrimsselskab, "Confraternity of Saint James" Det selskab, Jacotrans.com, der dagligt transporterer min rygsæk kan/må ikke levere rygsækken til dette herberg. Jeg havde derfor aftalt et andet i byen. Jeg gik forbi Albergue Gaucelmo, men de åbnede først om en time kl. 12.30. Herefter gik jeg til det herberg, hvortil min rygsæk var fremsendt. Jeg kunne se, at rygsækken var ankommet og da der ikke var trådløs wifi på dette herberg, besluttede jeg mig for at tage rygsækken på nakken og gå til "Gaucelmo" som lå i nærheden. Jeg gik ind og talte med hospitalera, der oplyste, at alberguet kun var for pilgrimme, som selv bærer deres rygsæk. Da jeg fortalte hende om omstændighederne, hvorfor jeg ikke bar rygsæk, var jeg meget velkommen. 

                                        Alberguet til venstre og munkeklostret til højre

                                  Meget stor have/græsplæne til fri afbenyttelse

Herberget drives som nævnt  af et engelsk pilgrimsselskab. Jeg vil tro, at der var en 3-4 ægtepar fra England, som drev stedet. Stedet er anbefalet i den danske pilgrimsguide, hvilket nok skyldes, at du her  føler dig meget velkommen. Meget gæstfri personale og så det forhold at det er engelsktalende personale, bliver det ikke ringere af. Til stedet er der en meget stor have, hvor man kan slikke sol eller finde sig et skyggefuldt sted for at opdatere blog m.v.

Byen Rabanal del Camino har så sent som i 2002 igen fået sit eget kloster - San Salvador de Monte Irago - et benedektinerkloster.

Kl. 17.00 mødtes de der havde lyst til te i gården. Endnu et godt initiativ af de engelske værter. Vi fik talt med hinanden og havde en rigtig hyggelig stund sammen. Selskabet bestod af ca. 4 fra Canada, 3 fra Australien, 1 fra Sydspanien, 3 tyskere og os 2 fra Danmark.

Jeg har planlagt, at aftensmaden skal indtages på restauranten  "El Refugio" lige over for. De er kendt for at servere en exceptionel galicisk grønsagssuppe.