Dag 16, Boadillo del Camino til Carrion de los Condes

Onsdag, den 7.5.2014

Albergue En el Camino, Boadillo del Camino - Albergue Espirtu Santo, Carrion de los Condes, 25 km.

Efter morgenkaffe på alberguet var jeg afsted kl. 6,30.  Endnu en dejlig dag var i sigte med godt vejr og en skyfri himmel. Solen kom stille og roligt op på himlen bag os og varmede med sine stærke stråler. Jeg gik den første time langs en gravet vandkanal. Vandet stod fuldstændig stille uden  krusningen, så alt blev spejlet deri. 

Efter 6 km. nåede jeg den første by, Fromista, hvor det lige blev til en ny kop cafe americano og et stykke brød til - man ved jo ikke hvornår næste gang byder sig. Mellem Fromista og den næste by, Poblacion de Campos faldt jeg i snak med en mand fra Milano i Italien. Sergio, som han hedder,  ( hvis det er skrevet rigtigt) underholdt i aftes ved aftensmaden med mundharpe musik.

 

Under samtalen blev jeg klar over at han netop som 65 årig var gået på pension fra en stilling i en italiensk bank i Monza 15 km. udenfor Milano (Monza banen er nok kendt for de fleste i forbindelse med Formel 1 løb) Vi fik en god snak om bank, overgang til pension m.v. Vi skiltes i næste by, da han ønskede at gå på bar for at få lidt at spise og drikke. 

Ellers lignede dagens vandring de tidligere. Gik meget af tiden i egne tanker - eller måske bare gik uden at tænke på noget. De sidste 6 km. indtil byen Carrion de los Condes gik vi på en bred sti langs landevejen. Nu var det blevet meget varmt, så de skulle bare overståes, så jeg kunne komme frem til mit nye albergue og få et bad op slappe af.

 De fleste har nok en opfattelse af, at Caminoen er for det vandrede folk. Hovedparten går da også, men der er en lille del der cykler, hvilket er en mulighed,  men på smalle og fedtede skovstier er cyklen nu ikke et egnet transportmiddel. Den sidste mulighed er at ride på hest. Jeg så i dag den første hest lige før jeg kom til mit bestemmelsessted, så den transportform

 er ikke så almindelig.

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvem der driver alberguet, hvor jeg bor. Pilgrimsvandring er jo oprindelig en kristen vandring, men afhængig af om det er det offentlige (Muncipal), kirker eller private der driver alberguerne er der stor forskel på hvordan og hvor meget det kommer til udtryk. Jeg tror at denne albergue har afsæt i kirken, der er bygget sammen med alberguet. Såvel indendørs som udendørs er der mange jomfru Maria figurer i fuld størrelse og på værelset hvor jeg bor, er der er stort krucifiks på væggen. I det 15. århundrede kunne denne lille by mønstre ikke mindre end ni kirker, fem klostre og fire hospitaler. I dag er der seks kirker og et kloster.

Refugiet er fint - jeg bor i et værelse, hvor der er plads til 12 enkeltstående senge. Dejligt at være fri for køjesenge, da det giver mere lys og man kan sidde op i senge og opdatere blog m.v.

Her kl. ca 16 var alle på nær en krøbet i seng for at lade op efter dagens vandring. - men hvilken larm jeg var vidne til - Jeg ikke bare overværede, men var midt i, kvalifikationsrunden til OL i snorkning!!!!! Og jeg siger jer, der var et par ret sikre medaljehåb i rummet. 

Jeg vil slutte for idag og gå ud i byen for at se om jeg kan redde mig en "Menu del Peregrinos"