Hvorfor vandre på Caminoen ??

Hvorfor vandre på Caminoen ?

Tusindvis vandrer hvert år på Caminoen og man har gjort det i århundreder.  Der er Ånd, der er spiritualitet, næstekærlighed  og kultur på ruten.

Mange vandrer også på Camonoen fordi de har brug for at filosofere efter sygdom, skilsmisse. tab af job o.l.

På Caminoen vil man møde folk i alle aldre, erhverv og fra hele kloden. Man ved ikke i starten om ens følgesvend er millionær eller hjemløs. Mange vil ikke tale ens eget sprog men det betyder ikke noget. Alle er i samme båd og sproget vil ikke være en barriere.

For nogle gælder det om at gennemføre, for andre om at gå så hurtigt og langt som muligt. Nogle vælger at gå en del af ruten, andre at gå hele ruten over flere gang.  Ud over at komme vel frem til Santiago de Compostella og evt. Finisterre, kunne andre formål være:

• Nyde en lang vandring i samvær med andre
• genopfriske et fremmedsprog eller lære et nyt
• pleje fotointeresse
• rygestop, vægttab, komme i form
• slippe af med stress, jag, tidstyranni, indre uro og beskyldninger
• komme sig over sygdom
• bearbejde sorg/chok
• få klarhed over vigtige/svære beslutninger
• reflektere over sit liv eller tage det op til revision.



Grunden til min caminovandring !

I de seneste år har jeg flere gange følt, at jeg manglede spændende ting i min dagligdag - nye mål/udfordringer, der kunne tænde mig.

I løbet af sommeren 2013 blev jeg meget optaget af at læse om Caminoen og besluttede mig for, at det nok var en pilgrimsvandring på Caminoen i Spanien,  der skulle være "mit projekt" i 2014.

Grunden til at jeg selv blev fascineret af caminoen var, at den kunne indeholde og rumme de fleste af mine interesser. Som tidligere nævnt manglede jeg en udfordring, som jeg rigtig kunne tænde på - et mål som man kunne lade op til.

For det første ville jeg gerne afprøve mig selv og mine grænser. Er jeg med en lunge i stand til i 5-6 uger at vandre 750-850 km op og ned i al slags vejr og terræn med 7-9 kg oppakning. Kan min gamle krop klare en sådan udfordring uden skader. Indtil andet er bevist er svaret ja, Kun hvis det bliver for uforsvarligt helbredsmæssigt , vil jeg tage det geografiske mål op til overvejelse.

Et mundheld siger - "Det er ikke altid, det kan betale sig at springe over hvor gærdet er lavest" Jeg tror nemlig, det er sundt og godt at sætte sig nogle mål, der kræver en ekstra indsats, viljestyrke, mod og entusiasme. At lykkes med sit forehavende vil samtidig have en afsmittende effekt på andre opgaver og områder i livet.

I princippet handler caminoen kun om at gå, spise og sove. Resten af "underholdningen" står du selv for. Stort set alt hvad jeg behøver undervejs har jeg i min rygsæk eller i mig.

Jeg glæder mig til at komme til et andet land, en anden kultur og arkitektur. Vandre i flotte afvekslende landskaber fra Pyranæerne i øst til Atlanderhavet i vest.  Komme ud i de små nordspanske landsbyer uden turisme, og møde lokalbefolkningen, der oftest ernærer sig ved simpelt landbrug.  Møde fremmede mennesker fra hele kloden og få forbedret mine sprogkundskaber.

Jeg glæder mig også i høj grad til, at få mulighed for at pleje min interesse for fotografering, da en sådan vandring byder på mange spændende motiver.

Nordspanien er også kendt for mange spændende egnsretter, så der er også mulighed for mange kulinariske oplevelser og dertil gode lokale vine .

Jeg kan godt lide at være social, men nyder også i høj grad mit eget selskab. Begge dele er der rig mulighed for på caminoen. Jeg har det fint med at tage afsted alene  (min kone, Birgit, havde ikke mod på en så lang vandring) Tager man afsted alene er man ofte mere udadvendt. Man lærer flere at kende, man lærer nok sig selv bedre at kende og får bedre tid til eftertanke.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde mennesker fra alle verdensdele. Være en del af disse pilgrimme, hvis kendetegn er, at de alle bærer rygsæk. Dele glæder og sorger og have gode oplevelser sammen. Der er god tid til at lære hinanden godt at kende gennem lange og dybe samtaler og gode sociale stunder sammen.. Måske bringer det længerevarende venskab med sig.

Jeg glæder mig til at hive stikket ud i 5-6 uger og leve i nuet uden bekymring for job og dagligdagens gøremål.

Uden at have specielle mål tror og håber jeg,  at min vandring på caminoen vil give mig masser af tid til refleksion over mit liv. Jeg har ikke en forventning om at vende hjem som et nyt menneske, men som en person der har taget sit liv op til revision i mange forskellige sammenhænge og med en rygsæk fyldt med fede oplevelser. Og jeg håber at kunne sige: -  I did it !!