Dag 34, Arzua til O Pedrouzo

Søndag, den 25. maj 2014

Albergue Via Lactea, Arzua - Albergue Otero, Pedrouzo, 19 km. 

Efter en god nats søvn på det udmærkede herberg var jeg klar til afgang kl. 07.20. Det var lidt diset denne morgen men ellers med fint vejr. 

Det meste af tiden i dag gik gennem skov, så det var ikke meget at se andet end træer. Det startede som sædvanlig med egetræer der skyggede for solen. Senere skiftede skoven fra egetræer til eucalyptus. Jeg havde flere gange set marker beplantet med eucalyptus træer, men det var første gang, at det blev til skov. Da det var egetræer faldt skyggen massivt, anderledes var det med eucalyptus træer. De blev hurtigt høje og havde ikke så mange blade, men skov var det jo.

Dags vandring adskilte sig ikke væsentligt fra de foregående dage. Dog var det tørvejr og efterhånden fik solen magten og brændte igennem morgentågen. 

Dages etape var knap 20 km. så der var tid til at nyde dagen og se at afstanden tilbage til Santiago blev kortere og kortere. De sidste ca. 100 km er der km. sten for hver 500 meter. 

Jeg var allerede fremme ved mit Albergue Otero i O Predrozo kl. ca. 11.30. Godt privat albergue. Fik mig indskrevet og tildelt en seng ved vinduet, hvorfor der er godt med lys. Kort efter min ankomst dukkede min rygsæk op, så jeg kunne få mig et bad og få øvrige ting ordnet så som at få aftalt transport af rygsæk næste sag. Jeg var derfor allerede kl. 12.15 klar til at gå ud i byen for at få mig noget frokost. Dejligt at have god tid og ikke være presset af tiden. Jeg fandt mig en bar på hovedgaden, hvor jeg fik mig en god bocadillo med et stort krus cerveza til. Her sad jeg og hyggede mig en times tid i solen og så andre pilgrimme komme forbi. Nogle pilgrimme vælger at gå de sidste 20 km. til Santiago også. 

Men ellers må jeg sige, at det lakker mod enden, som manden sagde, der hældte fernis ned af ryggen. 

Små 20 km. tilbage og jeg står i Santiago de Compostela. Det har været en dejlig tur med masser af gode oplevelser. De 750 km. som jeg når op på, kan egentlig deles i 3 afsnit. Første del fra Pyranæerne og til Burgos var en flot strækning, men samtidig også en lidt udfordrende strækning, idet jeg lige skulle have fundet min rytme, løsning på problematikken med rygsækken og i det hele taget komme godt ind i rytmen på Caminoen. Det var også på den del af turen, der blev skabt flest kontakter.  Den midterste del - primært højsletten Mesetaen - var en fin flad strækning - der ikke gav fysiske udfordringer. Her havde man mange gode relationer, som blev plejet specielt om aftenen. På grund af, at jeg stod over en dag på grund sf sygdom, kom jeg i selskab med mange nye personer. Den sidste trediedel - Galicien, har ubestridt været den flotteste del af turen. Jeg har virkeligt nydt min vandring her, skønt vi i et par dage har haft lidt fugtigt vejr med støvregn. Denne sidste del virker på mig, som om at den enkelte pilgrim er mæt af indtryk, samtaler osv., så mange har gået i deres egen verden og nydt de sidste etaper i den helt specielt flotte natur. 

Skal jeg gøre status over de ting jeg medbragte til min caminovandring må jeg side, at jeg har ramt plet. Det jeg har medbragt, er det jeg har haft brug for og jeg synes ikke at jeg har manglet noget overhovedet. Det er jo altid lidt svært at stå i Danmark og planlægge, hvad der skal i rygsækken og samtidig ikke putte urelevante ting i, når man ikke ved, hvad man får brug for. Mine støvler, vandrestave og min Stetson hat har været en god investering.  Jeg har set andre pilgrimme smide håndklæder og tøj ud efter få dage, da de havde fundet ud af, at de ikke fik brug for det og derfor ikke ville slæbe på det i over 700 km.