Albergue Gaucelmo, Rabanal del Camino - Albergue Santa Marina, Molinaseca, 25 km.
"Today was a beautifull stage !" Det skal være overskriften for denne dag. Kom lidt sent op og skulle have afleveret min rygsæk til videretransport på et andet Albergue i byen. Tilbage og have morgenkaffe på dette hyggelige engelske albergue, så klokken blev 7.30 før jeg var klar til afgang. Det var ikke så koldt i dag og solen stod allerede højt på himmelen. Vi vandrede ud i en særdeles flot natur og som nogle hollændere sagde, da jeg passerede dem " What a wonderfull morning".
Jeg havde ellers frygtet dagens etape lidt. For iflg min guide har etapen 911 højdemeter og 1473 meter fald, dvs et nettofald på 562 meter på dagens etape på 25 km. Stigningen lå primært på de første 10 km. men det var ikke så alvorligt som frygtet. Jeg har efterhånden også fået lært, at komme helt ned i gear, når det går stejlt opad. Det gjorde det naturligvis flere steder, men ellers var stigningerne fordelt over lange strækninger, hvilket jeg fint kunne leve med. Det der er kendetegnende for størstedelen af dagens rute er, at ruten primært foregår på skov-/hedeveje, hvor belægningen primært består af fast fjeld og en masse større og mindre løse sten. Det kræver koncentration, når hver fod skal placeres rigtigt.
Som nævnt var det en pragtfuld etape. Det var det, fordi naturen pludselig var meget flot - uden tvivl den flotteste strækning jeg indtil videre har haft siden starten i Roncesvalles for næsten 550 km siden - der var overalt den almindelige nyudsprunget lyng samt den gule lyng, såvel den gule gyvel og hvide buske, som jeg ikke ved om var en gyvelart. Disse plantet var der i massevis og gav et flot view på tæt hold inden overgangen til grønne bjergsider og skove og med hvidklædte bjerge på toppen i horisonten. Det hele blev naturligvis ikke mindre kønt af, at solen endnu engang skinnende fra en skyfri himmel.
Den første by man passerer på dagens etape er Foncebadon. Skønne gamle stenhuse i traditionel byggestil er styrtet sammen. Et eksempel på, at folk har forladt byen, på grund af jordens beskaffenhed og stigende velfærd i større byer. I slutningen af forrige århundrede boede der her over 200 indbyggere. Der var 2 refugier, 2 pilgrimshospitaler og en kirke. Nu er der intet. Dog er der de senere år kommet nye refugier og en lille købmandshandel til.
Efter 7,6 km. kommer man til "crus de Ferro". Dette er et meget kendt sted for pilgrimme gennem århundreder. Jernkorset står på toppen af en ti meter høj træpæl. Ved foden af pælen er dynget en flere meter høj stenbunke op. Traditionen siger, at hver pilgrim skal medbringe en sten hjemmefra og kaste den ved Crus de Ferro og på denne konkrete måde ligge noget bag sig. Derfor er stedet også for mange pilgrimme et højtideligt sted.
Efter 10 km. nåede jeg til Manjarin, der er bedst kendt for, at det er her Tomas har oprettet sit helt særprægede refugium. Tomas er enspænder, en person der har helliget sit liv til udelukkende at tage sig af pilgrimme. Det er synd at sige, at refugiet med plads til nogle gå pilgrimme, er præget af luksus og renlighed, men derimod af venlighed og gæstfrihed.
Fra Tomas går stien nedad, meget nedad, hvilket er hårdt ved knæene - specielt på grund af stiens beskaffenhed i form af løse sten m.v.
I byen Acebo efter 16 km. blev det tid til en "bikini sandwich" en sandwich med skinke og ost samt en Coca Cola. Jeg sad og talte lidt med Hong fra San Francisco, der var gået forud fra det par han normalt følges med. Hong er en ung tiltagende fyr af kinesisk afstamning. Han ejer et firma i San Francisco indenfor "tecnologi". Han har taget et halvt års orlov.
Og så var derigennem en pilgrim med æseltransport
Jeg fortsatte de sidste 8 kilometer til Molinaseca. De var lidt seje på grund af stiens beskaffenhed og fordi det efterhånden var blevet rimelig varmt.
Jeg blev installeret på Alberguet Santa Maria, som er et udmærket privatdrevet herberg lige uden for byen. Jeg var lidt brugt efter dagens vandring, så jeg startede l ige med en times opladning på sengen inden dagens gøremål. Jeg har valgt at spise min aftensmad her på herberget,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar