Albergue A. Reboleira, Fonfria - Albergue del Monasterio de Samos, 17,5 km.
Indledningsvis kan jeg oplyse at dagens vandring har været god. Den sygdomsmæssige situation er forbedret. Købte mig et par AquArius til at medbringe samt et par skiver ristet brød, hvoraf de ene blev forgæret inden afgang. Har holdt mig til ovennævnte vand og ristet brød gennem dagen, hvilket har betydet at jeg har haft det okay.
Skønt det havde regnet noget i nat, startede dagens vandring med sol og tørvejr. Jeg nød virkelig dagens vandring og der gjorde jeg specielt fordi, at ruten for størstedelens vedkommende gik nedad, så jeg ikke skulle bruge resourcer på at klare stigninger. Jeg kunne i stedet gå med oprejst pande og nyde den meget flotte natur som jeg gik igennem med dale og bjerge og hvor alt er meget frodigt og grønt. Dette skyldes nok at Galicien får mere regn. En ting har været kendetegnende ved de sidste dages vej. Den har været overplastret til af kokasser, så man lige skal se sig for, hvor man placerer sin fod. Problemet er naturlig vis størst omkring de små bysamfund, hvor primært køerne bliver jaget på mark via noget af pilgrimsruten.
Jeg gjorde holdt i byen Triacastela for at købe mig lidt brød og få hævet lidt kontanter, for der var ved at være likviditetskrise. Fortsatte så de sidste 9 km. gennem den meget smukke Samosdal. Jeg havde valgt en alternativ rute i dag, der var nogle kilometer længere end den primære pilgrimsrute, da jeg ønskede at komme forbi klostret i Samos.
Kort om klosteret. Klosteret er blandt de ældste i Spanien. I klostergården, iøvrigt den største i Spanien, findes få rester af den oprindelige kloster fra 600 tallet. Klosteret havde i middelalderen en uhørt magt. Således var der tillagt klosteret mere end 200 landsbyer. Med sin strategiske placering på pilgrimsvejen, blev det ligeledes et intellektuelt kraftcentrum.
Refugiet som jeg bor på ligger under klosteret har plads til 90 pilgrimme. Ingen faciliteter ud over badefaciliteter, men et lidt spændende sted at bo.
Jeg har netop været til rundvisning på dette store kloster. Vi var 3 på holdet, 2 piger fra Korea og mig selv. Munken, der viste os rundt var en af de 15 munke, der er på klosteret p.t. Han kunne kun tale fransk, Italiens og spansk, men vi fik da lidt ud af det han sagde. Pigerne kunne lidt spansk. Som tidligere nævnt er det et meget stort kloster og virkede helt ude af proportion i forhold til 15 munke, men de har naturligvis tidligere været mange på stedet.
I aften er der messe i kirken kl. 19.30, som jeg glæder mig til at deltage i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar