Dag 30, Samos til Barbadelo

Onsdag, den 21. maj 2014

Albergue del Monasterio Samos - Albergue Casa Barbadelo, Barbadeleo, 17 km.

Som nævnt i går var det min hensigt, at deltage i messen kl. 19.30. Inden da nåede jeg lige en menu del dia, så nu er maven ved at være ok igen. 

Det var en meget speciel oplevelse, at deltage i messen. Der deltog nok ca. 100 i messen, hvoraf størstedelen var pilgrimme. Klosterkirken var meget stor og flot og med en meget smuk belysning. Der deltog 6-8 præster eller hvad de nu hedder. Startede med nogle sange, hvor det kun var præsterne, der sang. Dette lød meget smukt. De forskellige præster talte på skift - desværre på spansk og/eller latin. Dette gav desværre ikke udbytte for mig, men alligevel var det en god og meget højtidelig stund. Sluttede med nadver og en særlig velsignelse af alle kirkegængere. 

                                    Et billede fra herberget under Samos klosteret

Kl. 6.30 blev lyset tændt. Da var størstedelen oppe og i færd med at pakke rygsæk ved hjælp af lomme- og pandelygter. Uskik, at man ikke kan vente til lyset bliver tændt. Kl. 7.10 var jeg klar til afgang. Anna fra København, som jeg mødte i Astorga, boede også på herberget. Hun går forholdsvis korte dagsetaper, hvorfor hun ikke var kommet foran mig, skønt min sygedag. 

Det var en lidt fugtig morgen uden rigtig at regne. Efter et kvarter stoppede jeg op og fandt regnbukserne i rygsækken. 

Jeg vil sige, at godt nok var mit regntøj relativ dyrt ( man skulle jo nødig gå ned på udstyr), men det har haft sin effekt. Nu har det kun været i brug 5 min. siden jeg startede i Roncesvalles den 23. april. Normalt regner det hver 3. dag på denne årstid. 

Kort tid efter at have forladt Samos gik pilgrimsvejen ind i et meget flot skovområde med meget varieret bevoksning. På trods af lidt fugtigt vejr var skoven særdeles smuk. Gamle egetræer med mos hængende på grenene og med vedbend planter op af stammen. Af små skovstier og gode veje blev jeg ledt gennem dette skønne panorama. Skov blev afløst af enge omkring floder for igen at blive til skov. Jeg gik langs klukkende bække og over brusende floder. Jeg gik i disse skønne omgivelser i ca. 1 time - gik i min egen verden og nød synet, skønt der var få andre pilgrimme foran og bag mig. Jeg må sande, at Galicien er smuk ved forårstide. 

Efter 12-13 km. nåede jeg den halvstore by, Sarria, der er en moderne storby med et stort udbud af forretninger. Jeg valgte at fortsætte gennem byen uden, at gøre holdt. Da jeg tidligere havde gjort et kort ophold på en bar ude på landet og her fået lidt sæt spise og drikke. 

                                                          Udsigt ned over Sarria

Ca. 5 km. fra Sarria nåede jeg mit bestemmelsessted for idag, Alberguet Casa Barbadelo. Jeg er begyndt at booke seng, hvis der kan være tvivl, om der er en ledig seng, når jeg når frem. Jeg skal jo aftale med Jacotrans, hvor de skal aflevere min rygsæk. Samtlige kan man godt mærke, at vi kommer tættere på Santiago, idet efterspørgslen efter overnatning er større. Jeg har også fundet ud af, at mange af de private alberguer, der ligger ude for storbyerne er rigtig hyggelige og gode. 

Alberguet jeg bor på nu er rigtig godt. Jeg tror den er forholdsvis ny. Jeg er installeret på en 8 mands stue med gode senge og meget fine bade- og toiletforhold. Gjort brug af vaske- og tørreservice - nemt og dejligt, specielt når det ikke er vejr udenfor til at tørre tøj.  

Jeg sidder nu her i dagligstuen i shorts - de lange bukser er til vask. Men hvad betyder det, når der er ild i pejsen og en hyggelig afslappende stemning. 

Det forhold, at jeg havde en sygedag, har gjort, at stort set alle mine medpilgrimme er for mig nye personer. De eneste jeg kender her på alberguet er de 2 koreanske piger, som jeg havde rundvisning sammen med på klosteret i Samos. Min erfaring er også, at først på ruten var alle meget åbne og snaksalige, men efterhånden hviler den enkelte mere i sig selv - og som Anna sagde til mig i går, jeg gider ikke længere tale med en masse mennesker på min vandring. Folk nyder naturen og roen her i Galicien. Måske er det også fordi, at man er ved at være fyldt op af indtryk og tanker. Der er jo kun 5 dage tilbage til vi når katedralen i Santiago de Compostella.